Miniatur Wunderland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Kategori + koordinater
No edit summary
Linje 4:
 
== Historie ==
fuck alting Historien om Miniatur Wunderland tog sin begyndelse i sommeren [[2000]], da diskoteksejeren [[Frederik Braun]] fra Hamburg var på ferie i [[Zürich]]. Her besøgte han tilfældigvis en modeltogsbutik og fik spontant lyst til atter at beskæftige sig med modeljernbaner. Men den spontane ide dækkede ikke bare over et almindeligt [[modeljernbaneanlæg]] men derimod et kæmpeanlæg. Der fandtes allerede flere store modeljernbaneanlæg i [[Tyskland]], og der kom stadig flere til. Men ingen havde en størrelse, som det Frederik Braun ønskede. Han kontaktede sin tvillingbror [[Gerrit Braun]] og forelagde ham ideen. Han var skeptisk men blev efterhånden overbevist, måske hjulpet på vej af at de begge egentlig gerne ville ud af diskoteksbranchen.
 
Et banklån på 2 mio. [[D-mark|DM]] (ca. 7,5 mio DKK) blev optaget, og der blev fundet lokaler i et tidligere pakhus i [[Speicherstadt]], et tidligere [[frihavn]]sområde der var under omdannelse til mere normalt byområde, og hvor man i øvrigt kom til at dele bygning med en anden populær seværdighed, [[Hamburg Dungeon]]. Til at designe og lede bygningen af anlægget engageredes den erfarne modeljernbanebygger [[Stephan Hertz]], og til at hjælpe ham ansattes et støt stigende antal medarbejdere. En særlig ting i den forbindelse var, at mange medarbejdere ikke før havde beskæftiget sig med modeljernbaner, hvilket selv sagt ikke kunne undgå at give nogle begyndervanskeligheder. De første 25 % af arbejdet blev klaret på fire måneder, men da de sidste 75 % skulle klares på den tilsvarende tid, krævede det både overarbejde og ekstra medarbejdere. Til gengæld blev resultatet så også nyskabende og forbillededannende med betydelig større vægt på landskabet end ved traditionelle tyske modeljernbaner.