Versionen fra 8. mar. 2013, 21:15 redigér Addbot (diskussion \| bidrag) Botter 151.154 edits m Bot: Migrerer 40 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q181332 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. feb. 2015, 17:46 redigér fjern redigering Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.869 edits Linkfiks Gå til næste forskel →
Linje 2: '''Zeolitmineraler''' (af [[Græsk (sprog)\|græsk]] ζεω ''zeo'' = "koge" + λįθος ''lithos'' = "sten") er vandholdige [[aluminiumsilikat]]er. Det er porøse stoffer, hvor [[krystal]]strukturen består af SiO<sub>4</sub> og AlO<sub>4</sub> opbygget i et åbent gitter af [[tetraeder\|tetraedre]]. I de indre hulrum kan stoffet optage vand og [[ion (kemi)\|metalioner]], og det sker, uden at strukturen ændres. Et eksempel på formlen er natrolit: Na<sub>2</sub>Al<sub>2</sub>Si<sub>3</sub>O<sub>10</sub>-2H<sub>2</sub>O Zeolitter blev første gang beskrevet i [[1756]] af svenskeren [[A.Axel F.Fredrik Cronstedt]], som opdagede, at de afgiver vand ved opvarmning (deraf navnet). Naturlige zeolitter dannes, når vulkansk klippe og askelag reagerer med basisk grundvand. Siden undersøgelserne af havbunden tog fart i begyndelsen af [[1950'erne]] har man afsløret, at der også findes mange forskellige typer af zeolitter i bundslammet, og med den mængde slam, der findes, må zeolitter være nogle af verdens mest almindelige mineraler. Foruden de naturlige zeolitter, som man kender mere end 40 af, er der fremstillet et tilsvarende antal kunstige. De fremstilles ved en langsom krystallisering af en silicium-aluminium gel i nærværelse af organiske forlæg. Zeolitter bruges til mange tekniske formål, især hvor deres evne til at optage og frigive ioner kan være nyttig. I princippet virker de som molekylære sigter, som kan adskille uønskede stoffer som f.eks. olieforurening, kalk og okker fra vand.

Zeolit: Forskelle mellem versioner