Eugenik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Kategori |
link |
||
Linje 1:
[[Fil:Eugenics congress logo.png|right|thumb|Logo fra den anden internationale eugenik konference i 1921, der viser eugenikken som et træ, der forener en række vidensområder.<ref>{{cite book | last = Currell | first = Susan |author2=Christina Cogdell | title = Popular Eugenics: National Efficiency and American Mass Culture in The 1930s | publisher = [[Ohio University Press]] | year = 2006 | location = Athens, OH | page = 203 | url = | doi = | isbn = 0-8214-1691-X}}</ref>]]
'''Eugenik''' er en [[ideologi]], der anser det som et politisk anliggende at kontrollere fordelingen af arvemateriale i menneskelige befolkninger. Eugenik kaldes også '''arvehygiejne''' eller '''racehygiejne'''. Formål er at kortlægge [[arvemasse]]n i en befolkning (arvelige [[sygdom]]me, genetiske defekter osv.) og på dette grundlag at arbejde aktivt for at ændre [[befolkning]]ens samlede [[arvemasse]] ud fra hvad der anses at være ønskelige og uønskede genetiske træk ved at begrænse og fremme børneavl for forskellige grupper eller individer.
Eugenikken blev introduceret af den engelske forsker Sir [[Francis Galton]] (1822 – 1911), som baserede sine ideer på [[Charles Darwin]]s udviklingslære og sine studier af arveligheden af høj intelligens. Betegnelsen ''eugenik'' kommer af [[græsk]] ''eu-'' (= god) og ''genes'' (= [[fødsel]]), og kan oversættes med "af god fødsel". Ordet blev først benyttet af Galton i [[1882]]. Eugenister skelner imellem "positiv eugenik", som opmuntrer til flere børn fra personer med formodet heldige egenskaber, mens "negativ eugenik" vil forhindre personer med formodet uønskede egenskaber i at få børn.
Linje 9:
== Historie ==
[[
Idéen om at "forbedre folkets arveegenskaber" blev først forsøgt gennemført i praksis i [[1907]], da steriliseringslove blev vedtaget i staten [[Indiana]] og senere i hele USA, efterfulgt af Danmark i 1929 og [[Tyskland]] i 1933. I [[Europa]] blev det første [[professorat]] i eugenik stiftet i [[London]] i [[1909]]. Progressive briter som [[John Maynard Keynes]], [[George Bernard Shaw]] og [[Sidney Webb]] stillede sig også positive. [[USA|Amerikanske]] [[Filantropi|filantroper]] finansierede ikke blot egne laboratorier for eugenik, men i en periode også Kaiser Wilhelm-instituttet i Tyskland. Amerikanske og tyske videnskabsfolk var tæt forbundet op gennem 1920'erne og fik et vist gennemslag for eugenik hos politikerne.<ref>Torben Jørgensen: ''Stiftelsen'' (s. 43-4), forlaget Lindhardt og Ringhof, 2005, ISBN 87-595-2255-0</ref> Verdens første institut for racehygiejne åbnede i [[Uppsala]] i [[1922]].<ref>[http://www.hlsenteret.no/kunnskapsbasen/aktor/vitenskap/1101 HL-Senteret | Eugenikk]</ref>
| |||