Konstitutionelt monarki: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Patchfinder, fjerner ændringer fra 78.143.76.205 (diskussion | bidrag)
Linje 14:
 
I modsætning til mange andre landes grundlove indeholder den danske grundlov end ikke et udsagn om folkesuveræniteten. Ordene demokrati eller folkestyre er ikke nævnt, og der er en stadig fremhæven af "Kongen" som indehaver af en række beføjelser, hvilket viser tilbage til forholdene ved den første konstitutionelle grundlovs vedtagelse i [[1849]]. Blandt hovedpunkterne i grundloven kan fremhæves følgende:
* grundlovens § 12 fastslår, at "regeringsformen er indskrænket-monarkisk". Dette er lovens formulering af begrebet "konstitutionelt monarki" men unægtelig i et lettere forståeligt ordvalg.
* grundlovens § 23 fastslår, at "den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene." Det er Folketinget, der vedtager forslag til love, men det er kongen (monarken), der derefter endeligt godkender den med sin underskrift, jf.
* grundlovens § 14, der fastslår, at "kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen".
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med