Den anden engelsk-hollandske krig 1664-67: Forskelle mellem versioner

Konflikten brød ud, da den engelske konges broder James, hertug af York, admiral, og leder af det kongelige Afrikanske Kompagni, besluttede at udæske hollænderne til en ny [[krig]], som han håbede, han kunne drage stor personlig fordel af. Vice-[[admiral (søofficer)|admiral]] Robert Holmes blev sendt af sted til [[Afrika]] i kompagniets tjeneste med en [[eskadre]] orlogsskibe med det formål at erobre de hollandske besiddelser i [[Vestafrika|Vest-Afrika]] (det nuværende [[Ghana]]). Her blev det tidligere danske [[fort]] [[Carolusborg|Carlsborg]] taget i 1664 og omdøbt til Cape Coast Castle. Samme år blev de hollandske besiddelser i [[Amerika]] angrebet, og Nieuw Amsterdam blev taget og fik det nye navn [[New York]] (efter [[hertug]]en selv).

Hollænderne svarede igen ved at sende admiral Michiel de Ruyter af sted til Afrika med en flåde for at generobre det tabte, hvilket kun lykkedes i nogen grad. Officielt var de to lande ikke i krig med hinanden, men efter flere engelske angreb mod skibsfarten fik hollandske kaptajner i [[Koloni|koloniernekoloni]]erne ret til at åbne ild mod engelske skibe, når de følte sig truet. Den engelske kong [[Karl 2. af England|Karl 2.]] (Charles II) benyttede lejligheden til officielt, den [[4. marts]] [[1665]], at erklære krig.

I slaget ved Lowestoft 13. juni 1665 sejrede den engelske [[flåde]] stort og tilføjede den hollandske flåde dens største nederlag nogensinde. Men briterne var ikke umiddelbart i stand til at følge op på sejren, og hollænderne kunne bygge nye skibe i et rask tempo og havde snart nye flådestyrker. Samtidigt lykkedes det dem at få støtte fra [[Frankrig]], som frygtede, at engelske [[konspiration]]er ville betyde, at [[Habsburghabsburg]]erne, Frankrigs hovedfjende, ville få mulighed for et bemægtige sig Nederlandene.

Freden ved Breda blev indgået den [[31. juli]] [[1667]] og gav begge sider ret til at beholde de koloniale besiddelser, de havde erobret. For briternes vedkommende inkluderede det fx New York og for hollænderne [[Surinam]] i [[Sydamerika|Syd-Amerika]]. Hollænderne fik desuden handelsmæssige indrømmelser, hvilket betød, at de i realiteten vandt en taktisk sejr. Men stillingen mellem de to store sø-magtersømagter var ikke afgørende ændret, og der skulle to yderligere krige til for at afklare stillingen.

* [[Samuel Pepys]], 1633–1703, var en engelsk [[embedsmand]], der blev kendt for sine [[dagbog|dagbøger]]. Dagbøgerne var en fascinerende kombination af personlige afsløringer og øjenvidneberetninger fra store begivenheder som [[Pesten i London|pestudbruddet i 1665]] og [[Storbranden i London|den store brand]] i London i 1666 samt denne ''Den anden engelsk-hollandske krig''.