Pædagog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra Mathias1105 (diskussion | bidrag)
→‎Se også: http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/P%C3%A6dagogik_og_uddannelse/P%C3%A6dagogik,_didaktik_og_metodik/p%C3%A6dagog
Linje 1:
En '''pædagog''' kan være praktiker eller teoretiker:
 
* En [[opdrage]]r, [[lærer]], informator eller [[undervise]]r, som er en uddannet [[medarbejder]] i f.eks. [[vuggestue]], [[børnehave]], [[fritidsordning]], der er hermed også socialt/funktionsnedsatte speciel områder - samtDer findes dag- og [[døgninstitution]].
* En pædagogisk ekspert, forsker eller tænker.
* En pædagog, er et menneske som fører et andet menneske fra et sted, til et andet, motorisk, socialt, eller følelsesmæssigt, i et ikke nærmere bestemt tidsrum.
 
== Uddannelse ==
<br>
[[Uddannelse]]n til pædagog (der arbejder med mennesker) er en [[Mellemlange videregående uddannelser i Danmark|mellemlang]] [[Videregående uddannelser i Danmark|videregående uddannelse]]. Uddannelsen foregår på et [[pædagogseminarium]] eller på en [[professionshøjskole]] og varer 3½ år, og fører til en [[Bachelor|professionsbachelorgrad]] i pædagogik (''eng.: Bachelor of Social Education''). På Pædagoguddannelsen har man fag som "Individ, Institution & Samfund" (IIS), "Dansk, Kommunikation & Kultur" (DKK), Pædagogik, "Udtryk, Musik & Drama" (UMD), "Værksted, Natur & Teknik" (VNT), "Sundhed, Krop & Bevægelse" (SKB).
<br><br>
Studiet i pædagogik på [[universitet]]et er en [[Lange videregående uddannelser i Danmark|lang videregående uddannelse]], der fører til en [[bachelor]]- eller [[kandidat]][[Akademisk grad|grad]] som for eksempel [[cand. pæd.]] (''eng.: MA (Ed) in Educational Studies'').
<br>
 
Pædagoguddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse; fra 1992 betegnelse for den uddannelse, der afløste uddannelserne til børnehavepædagog, fritidspædagog og socialpædagog.
 
== Arbejdsområder ==
Pædagoger varetager bl.a. pasning og opdragelse af mindre børn i vuggestuer og børnehaver. Med børn i skolealderen arbejdes der i børnehaveklassen, iskolefritidsordningen og i fritids- og ungdomsklubber. I socialsektorens forskellige institutioner for børn, unge og handicappede træffes også socialpædagoger. Inden for sundhedsområdet findes fx afspændings- og specialpædagoger, og i kultursektoren bl.a. ældrepædagoger, som arbejder med pensionister. Det pædagogiske arbejde omfatter således omsorg, pleje, opdragelse og undervisning. Målet er det samme, uanset hvilket pædagogisk område man taler om; dog kræver de forskellige alders- og handicapgrupper tilpasning af de pædagogiske metoder.
 
Den meget brede anvendelse af betegnelsen pædagog afspejler en løbende holdningsdebat om, hvor vægten skal lægges i opdragelse og undervisning: Skal pædagogen især være en omsorgsperson, der fremmer dannelse i bred forstand, trivsel og vækst i et samfundsperspektiv? Eller er en pædagog især en underviser, der sigter mod at meddele eleven specifik viden og færdigheder ud fra bestemte målsætninger? Diskussionen herom er mindst lige så gammel som pædagogbegrebet.
 
=== Historie: ===
Ordet '''pædagog''' kommer af græsk "<em>paidagogos"</em> oprindeligt var det "En slave, der ledsagede børn mellem hjem og skole", Når ordet bliver opdelt er dens betydning:: "P<em>ais</em>=barn/dreng"(genitiv <em>paidos) Agogos</em> ='fører'.
 
Pædagogområdet har hentet sit værdigrundlag i den almene pædagogik, bl.a. hos J.-J. Rousseau, der med sit syn på børneopdragelse har skabt øget respekt for det enkelte barns forudsætninger. I første halvdel af 1800-t. satte F. Fröbels virke sig spor især ved opdragelsen af de yngste børn, og han åbnede omverdenens øjne for legens betydning, ligesom han oprettede de første børnehaver. Ca. 100 år senere videreførtes den pædagogiske udvikling af den italienske læge og pædagog Maria Montessori, der lagde stor vægt på børns erfaringsbetingede læring. Også den østrigske filosof Rudolf Steiner øvede indflydelse på pædagogbegrebet gennem sin understregning af udviklingen af børns følelsesliv og deres skabende aktiviteter. Forestillingen om en samlet pædagogisk dannelsesproces er således et område inden for opdragelse, der til stadighed er under overvejelse.
 
== Se også ==