Judasbrevet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
Sorenhk (diskussion | bidrag) m Småret |
||
Linje 94:
=== Hæretikerne ===
Karakteristikken og advarslen mod de falske lærere ([[hæresi|hæretikerne]]) er det helt centrale i brevet og ligeledes selve anledningen til brevet. Dog er det ikke muligt at få et klart overblik over præcis hvilke vranglære der er blevet ført, da Judas bruge meget almengyldige vendinger om disse personer. De har ifølge brevets forfatter sneget sig ind i menigheden, hvad der vil sige, at de i virkeligheden ikke hørte til der, men er kommet udefra. Det kunne tyde på, at de som omrejsende missionærer er kommet udefra og ind, og derfra er ved at overtale menigheden til at følge deres lære og deres livførelse. Det er dog ikke nødvendigt, at de er sådan fysisk set kommet tilrejsende. Det skal
* Den første anklage eller karakteristik af disse vranglærere er, at disse mennesker ''misbruger Guds nåde til tøjlesløshed'' (Jud 4). Denne anklage får ud fra en fordrejning af Guds nåde vranglærerne til at slutte, at de kan synde, så meget de vil. I Judas' samtid var det udbredt religiøs forestilling, at havde man blot den rette tro og indsigt i verdens indretning og menneskets natur, var man frelst og hævet over synden, så man kunne tilfredstille sine lyster uden dermed at synde. Ja at synde kunne ligefrem være en dyd, da den viste ens frigjorthed.<ref>Noach 147</ref> Den tankegang fandtes også blandt kristne, og Paulus må endda korigere nogle, der ville opfatte ham sådan: "''Skal vi da blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke!''" siger han i Rom 6,1.
* ''De fornægter vor eneste hersker og herre, Jesus Kristus'' betyder sandsynligvis ikke at disse vranglærere vil påstå Jesus ikke er vigtig eller ikke har eksisteret, men uden at vi nærmere ved, hvad Judas har ment, betyder det nok at de, ligesom Guds nåde, har fordrejet forståelsen og betydningen af Jesus til noget, der får Judas til at se det som en fornægtelse af Kristus. Det kan være fornægtelse af Jesu guddommelig eller hans menneskelighed eller måske fornægtelse af hans [[forsoning]]sværk på [[kors]]et eller et andret hæresi.
* Sætningen, ''de tilsøler legemet'' (Jud 8), må på baggrund af de to foregående vers sandsynligvis dreje sig om seksuel (evt. homoseksuel) synd og hentyder måske til at disse mennesker "synder på nåde"(jf.Jud 4). Det er ligeledes seksuelle synder, der får Paulus til at korrigere sætningen "''alt er tilladt mig''" med tilføjelsen "''men ikke alt gavner''" ([http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?1kor6,12 1 Kor 6,12]). Altså har forkyndelse om Guds nåde og ideen om at "alt er tilladt" fået mennesker i Korinth, og sandsynligvis også i den menighed Judas skriver til, til at leve, ifølge jødisk-kristen forståelse, seksuelt løssluppent.
* ''De spotter både Herrens myndighed'' (8-9) kunne evt. handle om det samme som i v.4, hvor de fornægter Jesus Krisus (Herren). Dog i lyset af tilføjelsen ''andre jordiske magter'' og det efterfølgende eksempler om ærkeenglen Mikael, der ikke turde spotte [[Djævelen]], bliver det klart at spotten
[[Fil:Rembrandt Harmensz. van Rijn 122.jpg|200px|thumb|Fortællingen om Bileam bruges som billede på hæretikernes vildfarelse og griskhed. - Rembrandt 1626]]
* Herefter kommer tre dystre personeksempler fra Det Gamle Testamente, som disse hæretikere ligner.
| |||