Storcolombia: Forskelle mellem versioner

'''Storcolombia''' ([[Spansk (sprog)|sp.]] ''Gran Colombia'') var navnet på den statsdannelse, der beståendebestod af den tidligere spanske besiddelse [[Ny Granada]] senere [[Colombia]], [[Panama]], [[Ecuador]] og [[Venezuela]], og som i [[1819]] udråbedesblev udråbt som selvstændig fra [[Spanien]] af [[Simón Bolívar]].

Ordet ''Colombia'' kommer fra [[Christopher Columbus]]' navn og anvendtes først af [[Francisco de Miranda]] som en benævnelsebetegnelse påfor den Nye verden, specielt alle amerikanske territorier og kolonier under [[Spanien|spansk]] og [[Portugal|portugisisk]] styre. Ordet ''Gran'' (som betyder "stor") anvendesblev ikke anvendt under republikken Storcolombias tid, men lagdesblev senere lagt til navnet af senere tiders historikere for at skelne mellem den historiske føderation og det nutidige Colombia. Mens landet fandtes, hed det officielt ''Republikken Colombia'', så egentlig har der aldrig været noget land ved navn Storcolombia..

Sydamerikas frihedskæmper Simón Bolívar og andre revolutionære anvendte navnet Gran Colombia om hele det spanske Amerika til republikken grundlagdesblev dannet i [[1819]] ved [[Angosturakongressen]]. Ved denne kongres udråbtesblev Gran Colombia udråbt som en føderal republik bestående af tre departementer med hovedstæder i [[Bogotá]] (departementet Cundinamarca), [[Caracas]] (departementet Venezuela) og [[Quito]] (departementet Quito). Den nye republiks forfatning antogesblev vedtaget i [[1821]] ved kongressen i [[Cucuta]] og ved samme lejlighed udsåsblev Bogotá tilvedtaget som republikkens hovedstad. En ny administrativ inddeling antogesblev vedtaget, Bolívar valgtes til præsident og [[Francisco de Paula Santander]] til vicepræsident.

Under sine første år hjalp Storcolombia andre provinser, som fortsat befandt sig i krig med Spanien, til at blive selvstændige. Panama kom med i føderationen i 1821, lige som nogle tilbageværende provinser i Quito og Venezuela. [[Peru]] og [[Øvre Peru]] (det nuværende [[Bolivia]]) blev selvstændigt med hjælp fra Storcolombia. Både Bolívar og Santander gevalgtes i [[1826]].

Bolívar drømte om at forene hele Sydamerika og sågså Storcolombia som en begyndelse. Andre sydamerikanske politikere var ikke lige så tiltrukne af idéen om en enkelt stat, og denne modvilje førte til, at Bolívar gik af i [[1828]]. Føderationen opløstes i [[1830]], blandt andet beroende på indbyrdes kampe mellem forskellige regioner - stridigheder som voksede i omfatningomfang efter Bolívars afgang.

I [[1863]] besluttede staten ''Ny Granada'', som var opstået ved føderationens opløsning, officielt at officielt bytteændre navn till ''Colombias forenede stater''. I [[1886]] ændredes navnet til det nuværende ''Republikken Colombia''. Panama forblev en provins i Colombia til [[1903]], dehvor detprovinsen blev selvstændigten selvstændig stat.