Forskel mellem versioner af "Finanskrisen på Færøerne 1989–1995"

m
ingen redigeringsopsummering
(ny artikel - , overvejende oversat fra wiki no)
 
m
'''Finanskrisen på Færøerne 1989–1995''' var en dyb økonomisk krise som ramte [[Færøerne]] hårdt, og som havde sit højdepunkt mellem [[1992]] og [[1994]]. Krisen havde sin kærne i det [[Færøsk fiskeri|færøske fiskeri]], som havde været præget af enorme investeringer indenfor både hav- og kystfiskeri og i opdræt af fisk i de færøske havbrug, som fik problemer da erhvervet blev ramt af faldende priser i slutningen af [[1980'erne]]. Hele tiåret havde i resten af samfundet været præget af [[Yuppie]]tiden med et forbrug som gik langt udover de rammer som Færøernes økonomi kunne bære. Konkurserne i fiskeriet førte videre til konkurser hos blandblandt andet [[Fossbankin]], og førte til at de to største bankenebanker, [[BankNordik|Føroya Banki]] og [[Sjóvinnubankin]], måtte sammenlægges fra januar 1994 for at overleve. [[Lagtinget]] måtte i løbet af et år låne 2,7 milliarder kroner]] af [[Danmark]]. I perioden 1992–1993 faldt lønningerne på Færøerne med 20 %, og 4 200–4 500 (10 %) var arbejdsløse. Omkring 10 % avaf befolkningen utvandretudvandrede, halvparten avaf dem til Danmark, og endelen del af dem harer aldrialdrig kommet tilbaketilbage.
 
== Baggrund ==
[[File:Lønnsutvikling Færøyene 1985-2000.png|thumb|300px|Lønudviklingen på Færøerne 1985–2000]]
 
Efter en økonomisk stagnation i slutningen af [[1970'erne]] og i begyndelsen af 1980'erne, kom Færøerne ind i en højkonjunktur fra 1983. Efter at de borgerlige partier vandt [[Lagtingsvalget 1980|lagtingsvalget i 1980]], stod [[Regeringen Pauli Ellefsen]] for omfattende skattelettelser til private og til erhvervslivet, og der blev givet væsentlige flere licenser til havbrugene på øerne. I 1980 var der kun givet to tilladelser til havbrug, mens der blev givet yderligere fire i 1982, og hele 14 i 1983.<ref> Jens Christian Svabo Justinussen 1997, Fanget i Fisken i s. 104</ref> I enkelte perioder i 1980'erne udgjorde eksporten af havbrugsfisk helt op til 20&nbsp;% av Færøernes samlede eksport.<ref>Jens Justinussen 1997, s. 111</ref> I [[1986]] eksportertede Færøerne 2&nbsp;500 [[ton]] havbrugsfisk. I 1988 var 63 havbrugsanlæg i drift. Havfiskeriet var præget af gode fangster og gunstige priser, og det blev også investeret betragtelig i en udbygging af fangstkapasiteten. I [[1987]] nåede fiskeriet et højdepunkt med 390&nbsp;000 tonn fisk.<ref>[http://snl.no/F%C3%A6r%C3%B8yene/n%C3%A6ringsliv Store norske leksikon]</ref> I 1986 blev også Færøernes tredie bank, den privatejede [[Fossbankin]], etableret, og tiltrak en del kunder med sine høje indskudrenterindskudrente.
 
Den økonomiske fremgang betød også en kraftig importvækst, hvilket resulterede i et stort underskud på handels- og betalingsbalancen.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi_i_andre_lande/F%C3%A6r%C3%B8erne_(%C3%98konomi) Den Store Danske Encyklopædi]</ref> I 1989 begyndte konjunkturerne at gå nedad, og det med en kraftig virkning. Faldende priser og begrænsede fiskerettigheter i andre landes farvande førte i de følgende år til konkurser blandt redere, havbrugsopdrættere, fisketrawlerejere, værfter, serviceerhvervene og handelsfirmaer.
== Galleri ==
 
<gallery widths="200px">
File:Færøsk havbrug.1.jpg|Havbrug ved [[Vestmanna]]
File:Asbjørn Senior 2015.JPG|Færøsk trawler
</gallery>
== Referencer ==
{{Reflist}}