Andefugle: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
evolution + billeder
Systematik
Linje 19:
 
== Evolution ==
De tidligst kendte andefugle er den nyligt opdagede ''[[Vegavis]]'', som levede i [[kridttiden]].<ref>Clarke ''et al.'' (2005)</ref> Andefuglene menes at have opstået da de oprindelige gruppe ''[[Galloanserae]]'' (som andefuglene og hønsefugle tilhører) delte sig i de to hovedslægter. Den uddøde [[klade]] ''[[Dromornithidae]] ''repræsenterer de tidlige skud på stammen på andefuglens linje,<ref>Murray, P. F. & Vickers-Rich, P. (2004)</ref> og det gælder muligvis også for ''[[Gastornis]] ''(hvis den er en andefugl). Andefuglenes aner udviklede det karakteristiske næb som de stadig deler. Kombinationen af næbets indre form og en ændret tunge virker som en sugepumpe, der trækker vand ind ved spidsen af næbet og udstøder det fra siderne og bagtil; en række fine filtre kaldet lameller fanger små partikler, som slikkes af eller sluges.
 
Alle andefugle har denne grundlæggende form, men mange har senere hen tillagt sig alternative ernæringsstrategier: gæs græsser på planter, ''Merginae ''fanger fisk; selv hyrdefuglene, som har næb der ved første øjekast mere ligner de vilde hønsefugle, har stadig [[rudimentære]] lameller. De forhistoriske vadefugle ''[[Presbyornithidae]] ''og de enorme og muligtvis kødædende dromornithider havde endnu mere afvigende træk.
Linje 26:
 
== Klassifikation ==
[[File:Zoo América-2897-Chauna torquata.jpg|thumb|[[Sorthalset Chaja]], den ene af de tre nulevende hyrdefugle]]Andefuglene og hønsefuglene (''Galliformes'', fx fasaner) er de mest primitive [[Neognathae|neognate]] fugle og bør følge [[strudsefuglene]] og [[tinamuerne]] i fugleklassifikationssystemer.[[File:Greylag Goose (Anser anser).jpg|thumb|[[Grågåsen]], en af de mange egentlige andefugle.]][[Systematik (biologi)|Systematik]] for de [[egentlige andefugle]] (''Anatidae''), især hvad angår placeringen af besynderlige slægter af [[svømmeænder]] eller [[gravænder]], er endnu ikke afklaret. Nogle usædvanlige grupper af fossiler, heriblandt ''Gastornithidae ''og ''Dromornithidae'', anses ofte for at være udgangspunktet for andefuglenes stamtræ eller i det mindste dets nærmeste slægtninge.<ref>Angolin, F. (2007)</ref><ref>Livezey, B. C. & Zusi, R. L. (2007)</ref>
 
''E''gentlige andefugle deles traditionelt op i underfamilierne [[ægte ænder]] (''Anatinae'')'' ''og [[svaner og gæs]] (''Anserinae).''<ref>Gonzalez J, Düttmann H, Wink M (2009) Phylogenetic relationships based on two mitochondrial genes and hybridization patterns in Anatidae. J Zoolog 279: s. 310–318. doi: 10.1111/j.1469-7998.2009.00622.x</ref>'' ''De ægte ænder består af [[svømmeænder]] (''Anatini''), [[dykænder]] (''Aythyini''), [[havænder]] (''Mergini'') og ''[[Tadornini]] ''(fx [[Gravand]])
 
=== Nulevende familier ===
Andefugle kan deles i tre nulevende familier:
Line 31 ⟶ 35:
* [[Anseranatidae]] (skadegås, 1 art)
* [[Anatidae]] (egentlige andefugle, 165 arter)
[[File:Zoo América-2897-Chauna torquata.jpg|thumb|[[Sorthalset Chaja]], den ene af de tre nulevende hyrdefugle]]
[[File:Greylag Goose (Anser anser).jpg|thumb|[[Grågåsen]], en af de mange egentlige andefugle.]]
[[File:Magpie Goose taking off.jpg|thumb|[[Skadegåsen]], den eneste nulevende art i familien ''Anseranatidae.'']]
 
Line 40 ⟶ 42:
* †[[Dromornithidae]]
* †[[Presbyornithidae]]
 
== hLitteratur ==
* Angolin, F. (2007) ''Brontornis burmeisteri'' Moreno & Mercerat, un Anseriformes (Aves) gigante del Mioceno Medio de Patagonia, Argentina. ''Revista del Museo Argentino de Ciencias Naturales''. 9:15-25.
* Clarke, J. A. Tambussi, C. P. Noriega, J. I. Erickson, G. M. &
Ketcham, R. A. (2005) Definitive fossil evidence for the extant avian
radiation in the Cretaceous. ''Nature''. 433: 305-308. doi:10.1038/nature03150
* Livezey, B. C. & Zusi, R. L. (2007) Higher-order phylogeny of
modern birds (Theropoda, Aves: Neornithes) based on comparative anatomy.
<nowiki> </nowiki>II. Analysis and discussion. ''Zoological Journal of the Linnen Society''. 149: 1-95.
* Murray, P. F. & Vickers-Rich, P. (2004) Magnificent Mihirungs: The Colossal Flightless Birds of the Australian Dreamtime. ''Indiana University Press''.
 
== Noter ==