Seksuel orientering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Datomærk skabeloner |
ref og danske forhold |
||
Linje 21:
*Til at beskrive en persons "(seksuelle) identitet", enten som et valg eller som et udtryk af indre egenskaber (eks.: "Jeg identificerer mig som bøsse og færdes i bøsse-miljøet").
*Til at beskrive en persons seksuelle adfærd (eks.: "Hun lever i et lesbisk forhold").
*Som en juridisk term, f.eks. i [[Racismeparagraffen|staffelovens paragraf 266b]], som forbyder at "en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af ...seksuelle orientering..."
== Juridisk ==
{{danske forhold}}
Begrebet seksuel orientering blev almindeligt i dansk sprogbrug i 1987 da den lovmæssige beskyttelse mod [[diskrimination]] pga. [[racisme|race]] m.m. blev udvidet til også at omfatte seksuel orientering<ref name="lovændring">Lov nr. 357 af 3. juni 1987</ref>. Lovændringen var bl.a. foranlediget af at [[AIDS]]-epidemien havde ført til øget diskrimination af homoseksuelle og at [[Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske]] havde påpeget behovet for beskyttelse af homoseksuelle mod diskrimination. Dermed fulgte Danmark en række anbefalinger fra [[Europaparlamentet]], [[Europarådet]] og [[Nordisk Råd]]. Under det forudgående kommisionsarbejde fandt man det naturligt at udvide beskyttelsen til at omfatte alle seksuelle [[minoritet]]er i modsætning til den [[Norge|norske]] lovgivning der kun beskytter homoseksuelle. I bemærkningerne til lovforslaget nævnes eksempelvis [[transvestisme]].
Line 29 ⟶ 30:
Det er understreget i bemærkningerne<ref name="bemærkninger">Bemærkninger til lovforslag nr. L 196, 1986-1987</ref> at loven mod diskrimination ikke ændrer grænserne for hvad der er lovlig seksuel adfærd. Det er således tilladt at diskriminere imod en ulovlig seksuel handling, men det er ikke lovligt at diskriminere personer med en bestemt seksuel følelse. Denne skelnen mellem følelse og adfærd blev udtrykt klart under [[folketinget|Folketingets]] forhandlinger hvor bl.a. [[Jørgen Lenger]] præciserede at det f.eks. vil være ulovligt for en restaurant at afvise en [[pædofili|pædofil]] person hvis denne kommer for at spise, men det er tilladt for en børnehave at afvise at ansætte en pædofil hvis denne tidligere har begået en seksualforbrydelse under sit arbejde i en tilsvarende institution<ref name="forhandlinger">Folketingets forhandlinger nr. 32, 27 marts 1987, sp. 9683-9704</ref>.
Beskyttelsen mod diskrimination inkluderer også [[transvestisme|transvestitters]] og [[Transkønnet|transkønnedes]] påklædning. Det er således tilladt for en restaurant at afvise en mand der ikke er tilstrækkeligt pænt påklædt, men det er ikke tilladt at afvise en person, der er transvestit, hvis vedkommende er klædt anstændigt. I den såkaldte ''Kjole-Ole sag'' i 2007 fik en radioforhandler således en bøde på 3000 kr. for at nægte at betjene en transvestit.<ref>''Kjole-Ole vandt til sidst''. Metroxpress 8. aug. 2007</ref>
== Noter ==
{{Reflist
<ref name=Ber-5aug07>{{Cite news | author = Trine Munk-Petersen | title = »Jeg ejer ikke en stump herretøj« | publisher = [[Berlingske]] | date = {{date|2007-8-5}} | url = http://www.b.dk/kultur/jeg-ejer-ikke-en-stump-herretoej | accessdate = {{date|2015-3-7}}}}</ref>
}}
== Se også ==
{{Commonskat|Sexual orientation}}
| |||