Fyr (navigation): Forskelle mellem versioner

 

== Fyrskibe ==

 

[[Fyrskib]]e anvendes på de steder i farvandet, hvor det er nødvendigt at anbringe et kraftigt fyr, og hvor forholdene vanskeliggør opførelsen af et fyrtårn. Det er nærmest i farvande med mindre dybder og opfyldte af grunde, således de danske, at fyrskibe anvendes. I andre farvande, som de norske, er fyrskibene unødvendige og til dels uanvendelige, da farvandet har store dybder helt ind i [[skærgård]]en. Skibet, der er af størrelse som en mellemstor [[skonnert]], bygges i ældre tid som regel af træ, noget solidere end handelsskibe af samme størrelse, og der tages ved konstruktionen særligt hensyn til, at skibet kan ligge så roligt som muligt i søen. Opankringen udføres særlig omhyggelig. [[Anker (søfart)|Anker]]et har form som en paraply, ankerkæden er svær og af betydelig længde således, at skibet kan ligge fast selv i svær bølgegang. Foruden [[kahyt]]ten til officerer og mandskab er der rum til pudsning af fyrets spejle og lamper, til tågesignalapparater, til proviant, brændsel, vand med mere til længere tid. Skibet har een eller to [[mast]]er til anbringelse af fyrene samt en papegøjemast. Det kunne sejle i havn, hvis kæden skulle springe; i enkelte skibe kan maskinen til tågesignalapparatet sættes i forbindelse med en hjælpeskrue til skibets fremdrivning. Fyret er som regel et spejlapparat: parabolske spejle med 1—2 vægers brændere i lampen. Apparatet indesluttes i en lanterne, der er bygget rundt om masten og kan hejses op og ned langs denne. Når fyret er tændt, hejses lanternen ca. 10 m over havets overflade. Om dagen nedfires lanternen i et hus gennem et hul i taget, lanternens tag går efter nedfiringen noget ud over husets tag og danner derved et tæt lukke for vind og vejr således, at tændingen og øvrige arbejder med fyrapparatet kan foregå uforstyrrede i huset.<ref name="Bloch 192"/>