Severnaja Zemlja: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Severnaya Zemlya.svg|thumb|275px|right| Severnaja Semlja, Rusland]]

[[Fil:RussiaSevernayaZemlya.png|right|thumb|Øgruppen Severnaja Semljas lokalisering]]

'''Severnaja Semlja''' (russisk: ''{{lang-ru|Северная Земля''}}, ''{{Lit|Severnaja Zemlja}}, {{lang-da|~ Nordlandet''}}) er en øgruppe i [[Polarhavet]] nord for [[Sibirien]] mellem [[Karahavet]] og [[Laptevhavet]]. Den er en forlængelse af den sibiriske [[Tajmyrhalvø]].

[[Fil:SevernayaZemlya.jpg|thumb|250px|left|Satellitbillede af Severnaja Semlja, courtesy [[NASA]]]]

Selvom øgruppen ikke befinder sig langt fra Ruslands nordlige kyst, blev den ikke formelt udforsket før begyndelsen af det 20. århundrede. Tidligere [[opdagelsesrejse]]nde havde dog rapporteret om et landområde i regionen, fx Matvey Hedenstrom og [[Yakov Sannikov]] i [[1810]] som led i deres udforskning af [[Novaya Sibir]].<ref>[http://web.archive.org/web/20050310045153/http://www.northpolevoyages.com/pdf/pearls.pdf POSEIDON ARCTIC VOYAGES], hentet 14. marts 2015, {{en sprog}}</ref>

[[22. august]] [[1913]] ([[3. september]] ifølge den [[gregorianske kalender]]) plantede eksepeditionen Ruslands flag på det, man dengang mente var en enkelt ø. Dette nye land blev døbt '''Kejser Nicolaj II’s land''', (russisk: '''Zemliya Imperatora Nikolaya II'''), efter Ruslands daværende zar [[Nikolaj 2. af Rusland|Nikolaj 2.]] <ref>[http://www.oilru.com/or/14/156/ Oil“Oil of RussiaRussia” magazine: www.oilru.comThe :Russian “Oilflag ofin Russia”the magazine<!--Arctic], Bothentet genereret14. titelmarts -->]2015, {{en sprog}}</ref><ref name="northpolvoyagescom">[http://www.northpolevoyages.com/pdf/arctic_book_pearls.pdf Arctic{{dødt and Antarctic Cruises<!-- Bot genereret titel -->link}}]</ref> I 1926 efter den [[Russiske revolution]], besluttede [[Sovjetunionen]]s [[centralkomite]], at landet skulle omdøbes til ''Severnaja Semlja''. <ref>[http://eng.r24.kadastr.ru/news/official_department/282502/ (22984b){{dødt link}}]</ref>

I 1931 blev Severnaja Semlja imidlertid overfløjet af den tyske zeppeliner ''Graf Zeppelin'' på dens verdensomrejse, og i den forbindelse blev det gjort klart, at området omfattede mindst to større øer. Senere undersøgelser mellem [[1931]] og [[1933]] viste, at øgruppen var opdelt i yderligere et antal øer, og det første detaljerede kort blev efterfølgende skabt. <ref name="northpolvoyagescom" />

Øgruppen blev atter udforsket af sovjetiske forskere fra NIIGA (det Videnskabelige forskningsinstitut for arktisk geologi) i [[Leningrad]] fra 1948 til 1954. Det resulterede i et meget detaljeret [[geologi]]sk kort. <ref name=autogenerated2>[http://www.mnhn.fr/publication/geodiv/g02n1a4.pdf GEO_099_121.pdf<!--{{dødt Robotgenereret titel -->link}}]</ref>

Nylige anmodninger om igen at kalde øgruppen '''Kejser Nicolaj II’s land''' er hidtil blevet afvist af myndighederne i Krasnojarsk-territoriet. <ref>[http://r24.kadastr.ru/news/official_department/282502/ {{dødt link}}]</ref>

[[Fil:October Revolution Island.svg|right|thumb|150px|''Oktoberrevolution Ø'']]

''Oktoberrevolution Ø'' ({{lang-ru|Остров Октябрьской Революции}}) (^{{{coor title dm|79|3029|N|9796|3050|E|typedisplay=inline|region:isleRU_type:island}})}<!-- iflg. ru wiki --> på 14.170 km² er den største ø. Det højeste punkt er Karpinskybjerget på 965 m. Omtrent halvdelen af øen er dækket af is, og øen rummer i alt fem store [[iskappe]]r og flere mindre [[gletsjer]]e. <ref>[http://www.oceandots.com/arctic/russia/severnaya-zemlya.htm "Severnaya{{dødt Zemlya" OceanDots.comlink}}]</ref> I de isfri områder er vegetationen af ørken- eller tundratype.

[[Fil:Bolshevik Island.svg|left|thumb|150px|''Bolsjevik Ø(ø)'']]

''Bolsjevik Ø(ø)'' (о́стров{{lang-ru|Большевик Большеви́к(остров)}})^{{{coor dms|78|36|33|N|102|55|41|E|display=inline|region:RU_type:island}}}<!-- iflg. ru wiki --> er den sydligste og næststørste ø i øgruppen, og denhar strækkeret sigareal overpå omtrent 11.312 km². Øen er bjergrig, den højeste top når 935 m. Omkring 30 % af øen er dækket af gletsjere, mens kystsletterne har en sparsom vegetation af mos og lav. Øen rummer tre større gletsjersystemer og en mindre. <ref>[http://www.oceandots.com/arctic/russia/severnaya-zemlya.htm oceandots.com:{{dødt The Leading Ocean Dots Site on the Net<!-- Bot genereret titel -->link}}]</ref> Øen huser den arktiske base ''Prima''.

[[Fil:Komsomolets Island.svg|right|thumb|150px|''Komsomolets Ø(ø)'']]

''Komsomolets Ø(ø)'' (остров {{lang-ru|Комсомолец (остров)}})^{{{coor dms|80|31|16.4|N|94|46|5.04|E|display=inline|region:RU_type:island}}}<!-- iflg. ru wiki --> er den nordligste af hovedøerne, og dens areal er på ca. 9.006 km². Det nordligste punkt på øen hedder det [[Arktiske kap]] og har været udgangspunkt for mange arktiske ekspeditioner. Det højeste punkt er 780 m, og omtrent 65 % af øens overflade er dækket af gletsjere. Komsomolets rummer Ruslands største [[iskappe]], Videnskabernes Akademis iskappe, der 819 m høj og dækker et areal på 5.575 km². <ref>[http://www.ecoshelf.ru/eng/nauka/exp_4.php Ecoshelf<!--{{dødt Bot generated title -->link}}]</ref> Undergrunden består primært af [[losslöss]] og sand. <ref>[http://www.oceandots.com/arctic/russia/severnaya-zemlya.htm Russian{{dødt Arctic – Severnaya Zemlya<!-- Bot generated title -->link}}]</ref>

[[Fil:Pioneer Island.svg|left|thumb|150px|''Pioner Ø(ø)'']]

''Pioner Ø(ø)'' (Ostrov{{lang-ru|Пионер Pioner(остров)}})^{{{coor dms|79|54|0|N|92|18|0|E|display=inline|region:RU_type:island}}}<!-- iflg. ru wiki --> er den vestligste af hovedøerne og har et areal på 1.527 km².

[[Fil:Schmidt Island.svg|right|thumb|150px|''Schmidt Ø'']] 81° 7′ 32″ N, 90° 55′ 41″ E

''SchmidtSchmidts Ø'' (Ostrov{{lang-ru|Остров ShmidtaШмидта}})^{{{coor dms|81|7|32|N|90|55|41|E|display=inline|region:RU_type:island}}}<!-- iflg. ru wiki --> er med sine 467 km² klart mindre end hovedøerne. Den ligger længst mod nordvest og en smule isoleret fra de øvrige øer. Den ligger helt i det område af Polarhavet, der er permanent dækket af [[havis]] og er derfor fuldstændig dækket af en iskappe. Denne nordlige øs klima er meget køligere end de øvrige øers. <ref>[http://www.ggy.bris.ac.uk/staff/personal/MartinSiegert/Bassford_eal_AAAR_2006a.pdf {{dødt link}}]</ref> Den er opkaldt efter den sovjetiske videnskabsmand [[Otto Schmidt]].

Severnaja Semljas [[klima]] er overvejende koldt og tørt, middeltemperaturen ligger på −16&nbsp;°C og den årlige nedbør på 420 mm. [[Vejr]]et er hovedsageligt overskyet, og temperaturerne svinger normalt fra −29&nbsp;°C i februar til −0.5&nbsp;°C i juli. Øgruppen er ofte udsat for store temperaturudsving, når kraftige [[storm]]e dannet af [[Nordatlanten|nordatlantiske]] [[lavtryk]] rammer dem. De medfører varme og mere nedbør. Disse storme forekommer oftest i september og oktober og tilfører 30% af øernes samlede nedbør; snefald i sommermånederne er dog heller ikke unormalt, når varmere luftmasser trækker ind fra Sibirien. <ref>[http://www.ggy.bris.ac.uk/staff/personal/MartinSiegert/Bassford_etal_AAAR_2006a.pdf {{dødt link}}]</ref>

Severnaja Semlja er en [[polarørken]], og derfor er vegetationen sparsom, og dertil strækker [[permafrost]]en sig til en dybde af mindst 50 m. Plantevæksten omfatter bl.a. arter af slægterne ''[[Cerastium]]'' og ''[[Saxifraga]]'', desuden forekommer der flere forskellige arter af [[mos]], bl.a. ''[[Detrichum]]'', ''[[Dicranum]]'', ''[[Pogonatum]]'', ''[[Sanionia]]'', ''[[Bryum]]'', ''[[Orthothecium]]'' og ''[[Tortura]]'', samt [[lav (symbiotisk organisme)|laver]], såsom ''[[Cetraria]]'', ''[[Thamnolia]]'', ''[[Cornicularia]]'', ''[[Lecidea]]'', ''[[Ochrolechia]]'' og ''[[Parmelia (lav)|Parmelia]]''. <ref>[http://polaris.nipr.ac.jp/~penguin/polarbiosci/issues/pdf/1997-Bolter.pdf {{dødt link}}]</ref>

Der er blevet observeret 32 forskellige arter af [[fugl]]e på øerne, heraf regnes 17 som ynglende. 8 arter findes udbredt over hele øgruppen, fem af dem er kolonibyggende havfugle, ''[[Alle alle]]'', ''[[Rissa tridactyla]]'', ''[[Cepphus grylle]]'', ''[[Pagophila eburnea]]'' og ''[[Larus hyperboreus]]''; de tre øvrige er typer af [[tundra]]fugle, ''[[Plectrophenax nivalis]]'', ''[[Calidris maritima]]'' og ''[[Branta bernicla]]''. <ref name=autogenerated1>[http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic48-3-222.pdf Bird Observations in Severnaya Zemlya, Siberia<!--], Robotgenererethentet titel14. -->]marts 2015, {{en sprog}}</ref>

Det mest almindelige [[pattedyr]] på øerne er [[lemming]]en ''[[Dicrostonyx torquatus]]'' der findes på alle tre hovedøer, hvor den flere steder lever med en tæthed på omkring 500 individer per km². [[polarræv]]en (''Alopex lagopus'') yngler også på øerne, og i 1980’erne blev der observeret flere hundrede. Andre pattedyr er [[ulv]]e (''Canis lupus''), [[hermelin]] (''Mustela erminea'') og [[polarhare]] (''Lepus timidus'') og [[rensdyr]] (''Rangifer tarandus''). <ref name=autogenerated1 />

== Eksterne linkhenvisninger ==