Jagt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Malte (diskussion | bidrag) |
Malte (diskussion | bidrag) |
||
Linje 122:
Vilde dyr jaget af mennesker som fx hjortevildt er livsformer, der er afhængige af et artsrigt og vildt økosystem. Til sammenligning kommer størstedelen af føden i industrielle samfund fra steder, der er den præcise modsætningen til dette.<ref>''The Compassionate Hunter'', Miles Olson, s. 9</ref> For at en agermark med majs, soya, tomater eller hvede kan eksistere, er man nødt til at fjerne et eksisterende vildt økosystem, såvel som dets stadige tendens til at genetablere sig. Derved rydder moderne landbrug regelmæssigt habitater for mange vilde dyr, og som følge heraf også mange dyreliv, eftersom deres bestand er en funktion af fødegrundlaget, dvs. habitatet. Selvom jagt ikke nødvendigvis tager færre liv, for der findes mange måder at være jæger på, og alle typer jægere spiser heller ikke de dyr, som de dræber, må jægeren i sagens natur konfronteres med præcis hvad omkostningerne for en kødbaseret føde består i.
I Danmark er der udbredt indstilling om at jagt ikke må reduceres til skydning, dvs. bare dyredrab. Hensigten med at nedlægge vildt bør derfor være at anvende det.<ref>Lærebog til den obligatoriske jagtprøve, kap. 5 om jagtens udøvelse, afsnit 3 om jagtetik</ref> I forlængelse heraf findes der nogle etiske retningslinjer, som jægere må forvente af hinanden, bl.a.:
* at have godt vildtkendskab og aldrig at skyde til vildt, man ikke ved hvad er;
* at nedlagt vildt behandles med respekt og omhu;
* at man ikke skyder, hvis vildtet er på klods hold, så et træffende skud vil ødelægge køddet;
* ikke at gå på jagt i perioder eller områder, hvor vildtet er trængt, fx isvintre, indhegnede områder eller når og hvor vandfugle fælder svingfjer;
* at tage hensyn til bestandenes størrelse og ved tvivl gå efter forsigtighedsprincippet;
* at behandle vilde dyr og især trækkende arter som et fælles gode;
* at begrænse forstyrrelserne ved jagten, eftersom disse kan betyde mere for bestandens trivsel end antallet af nedlagte dyr, fx bør standvildt ikke udsættes for forstyrrende jagtformer (klap- og drivjagt) mere end 3-4 gange pr. sæson;
* at sørge for en balanceret nedskydning af han- og hundyr, samt unge og gamle individer;
* at anvende hensigtmæssige våben og forstå dyrets anatomi;
* at overholde de maksimale skudafstande for haglbøsse til de respektive former for dyr (råvildt 30 m, gæs og ræv 25 m, øvrigt 30 m). m.m.
For en mere udførlig liste, se de jagtetiske regler, udarbejdet af Danmark Jægerforbund i samarbejde med Vildtforvaltningsrådet og Naturstyrelsen: http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/om-at-gaa-paa-jagt/jagtetiske-regler/
Selvom dyreetiske indstillinger imod jagt ofte betragter jagten som sådan, er der eksempler på jagtformer, der især har været under beskydning pga. deres måde at dræbe dyr på. Dette er fx adelens rævejagte som [[Hubertusjagten]], forskellige former for opdræt og lejede dagjagter (industrialisering af jagten, dvs. en form for [[put-and-take]]), [[trofæjagt]], [[sportsjagt]], jagt med relativt avancerede våben (automatvåben) eller hjælpemidler (jagt fra køretøjer), som derved tydeligt krydser grænsen for hvad der kan opfattes som så kaldt "fair chase"; ikke-bæredygtig jagt (hvor for mange individer skydes og bestanden derfor kommer i fare) eller jagt på truede dyr m.m.
Line 163 ⟶ 176:
=== Love og bekendtgørelser ===
Der må ikke drives jagt på eller fra et sammenhængende areal, der er mindre end 1 ha.<ref>Bekendtgørelse om lov om jagt og vildtforvaltning, kap. 3, §18</ref>
Ved udsætning af vildt skal søges tilladelse hos Naturstyrelsen.<ref>Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kap. 6, §12</ref> En undtagelse fra reglen er fasaner og agerhøns, hvor der må udsættes op til 100 på ejendomme under 100 ha og på arealer derover 1 hønsefugl pr. ha.
Mindstekrav til ammunition er fastsat i ''Bekendtgørelse om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v''.
* De store hjortevildtarter (kron-, då- og sikavildt), muflon og vildsvin: kuglevægt på 9 gram og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller 10 gram og anslagsenergi E100 mindst 2000 J. Kun blødnæsede projektiler.
* Råvildt: 3,2 gram E100 min. 800 J. Kun blødnæset.
* Ræv, gæs, vaskebjørn, mårhund, hare, sumpbæver og skarv: E100 min. 175 J. Fx .17 HMR eller større. Ingen krav til kuglevægt, spidsskarpt ammunition må anvendes.
* Husmår, ilder, mink, vildkanin, bisamrotte, hønsefugle, blishøne, ænder og måger: E0 min 150 J. Fx. .22 LR eller større. Spidsskarpt ammunition må anvendes.
* Duer, kragefugle, vadefugle og stære: V0 min 200 m/sek. Hvis drivmidlet er luft, som ved luftbøsse, skal projektilet være min. 5,5 mm.
=== Anskydninger af vildt ===
| |||