Versionen fra 1. sep. 2014, 10:42 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.259 edits →‎Israel: exit væselord ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. mar. 2015, 07:35 redigér fjern redigering Zvi-Hirsch (diskussion \| bidrag) 5 edits m En reference blev tilføjet. Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 4: Alle fem nationer med fast sæde i [[FN's sikkerhedsråd]] ([[USA]], [[Rusland]], [[Kina]], [[Storbritanien]] og [[Frankrig]]) har interkontinentale missiler. [[Indien]] er langt henne i udviklingen af et interkontinentalt missil. Et interkontinentalt missil vil efter starten forlade [[jorden]]s nedre [[Jordens atmosfære\|atmosfære]] og tilbagelægge det meste af distancen i den øvre atmosfære, hvor luftmodstanden er minimal. På grund af det mindre brændstofforbrug har den dermed en meget længere rækkevidde end [[mellemdistanceraketter]] der gennemflyver hele deres bane i den nedre atmosfære. Rækkevidden for interkontinentale ballistiske missiler ligger typisk fra omkring 5.000 km og opefter.<ref>Dirk Roland Haupt: Ballistiskt missilförsvar i Europa och folkrätten. Jus ad bellum, jus in bello och staters folkrättsliga ansvar ex delicto; i: [http://kkrva.se/hot/2014:4/haupt_ballistiskt_missilforsvar.pdf Kungliga Krigsvetenskapsakademiens Handlingar och Tidskrift, 218:e årgången (2014), sid. 53-83] (på svensk)</ref> == Typer af interkontinentale missiler ==

Interkontinentalt ballistisk missil: Forskelle mellem versioner