Versionen fra 20. mar. 2015, 13:56 redigér Fdh2730 (diskussion \| bidrag) 9 edits mNo edit summary Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. mar. 2015, 15:42 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.611 edits m Gendannelse til seneste version ved Zoizit, fjerner ændringer fra Fdh2730 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 5: [[Fil:SE2012Nov13T.png\|thumb\|right\|Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012)]] En '''solformørkelse''' opstår, når [[Månen]] i sin bane rundt om [[Jorden]] er i fasen [[nymåne]], altså når Månen befinder sig mellem Jorden og [[Solen]]. I denne fase vil månen ''obstruere'' lyset fra solen, hvilket vil resultere i, at månen kaster en [[skygge]] et sted på Jordens overflade. Månens skygge vil på Jorden opleves som en formørkelse af det normale dagslys – et [[astronomi]]sk [[Fænomen\|naturfænomen]], som normalt varer højst 43-54 minutter (den teoretiske grænse ligger på 7 minutter og 40 sekunder). Tilsvarende astronomiske naturfænomener er en [[måneformørkelse]], hvor det er Jorden, der kaster skygge på månen, og en [[astronomisk passage]], eksempelvis en [[Venuspassage]] eller en [[Merkurpassage]], hvor det er henholdsvis Venus og Merkur, der går imellem Jorden og Solen. Men på grund af deres afstand til Jorden vil det ikke være 'rigtige' formørkelser, men ses blot som små prikker på solskiven. Der vil typisk være to solformørkelser pr. kalenderår, men nogle år kan der være flere. Der kan dog højest være fem solformørkelser på et år, fx år [[2904]]<ref>{{Cite web\|author= NASA \|title=Catalog of Solar Eclipses \|url= http://eclipse.gsfc.nasa.gov/SEcat5/SE2901-3000.html \|language= {{en sprog}} \|accessdate= 12. januar 2015}}</ref>. Den næste (delvise) solformørkelse i Danmark vil være 20. marts 2015.<ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/solformorkelse-2015-bliver-den-vildeste-i-mange-ar Solformørkelse 2015 bliver den vildeste i mange år. Videnskab.dk]</ref> Linje 41: [[Fil:Solar_eclipse_1999_4.jpg\|thumb\|right\|En total solformørkelse hvor Solens [[korona (solen)\|korona]] ("atmosfære") ses tydeligt. Foto: Luc Viatour.]] * Hvis man vil betragte en solformørkelse, skal man huske, at bortset fra når solen er helt væk, er det stadig skadeligt for øjnene at kigge direkte på solen. Det er derfor tilrådeligt at beskytte øjnene. Almindelig solbriller er ikke nok, der skal noget meget mørkere til. ~~Hvis man kigger på den i flere sekunder vil du blive blind~~ * I de få minutter en solformørkelse varer, får man en sjælden lejlighed til at studere Solens [[korona (solen)\|korona]] ("atmosfære"); en glødende "strøm" af [[plasma]], der strømmer ud fra soloverfladen i stråler eller "totter". For at kunne studere denne korona har man konstrueret særlige [[Kikkert\|teleskoper]] med en indbygget, ugennemsigtig skive, der dækker for solens stærke lys; et sådant instrument kaldes en [[koronagraf]] (eller koronograf). Linje 65: == Litteraturhenvisninger == *Glintborg, Henrik: "Den totale solformørkelse i Europa 1999", ''Naturens Verden'', nr. 1/1999, vol. 82, side 2930-33. == Fodnoter ==

Solformørkelse: Forskelle mellem versioner