Cromwells erobring af Irland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: Fjerner {{Link GA}} og {{Lnk FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. |
m Robotassisteret flertydig: Munster - Ændrede link(s) til Munster (Irland) |
||
Linje 44:
I det følgende forår omringede Cromwells nydannede hær de sidste befæstede byer i det sydøstlige Irland – mest bemærkelsesværdigt det irske forbunds hovedstad Kilkenny, der overgav sig på de aftalte betingelser. Den nydannede hær fik sit eneste alvorlige tilbageslag i Irland ved Belejringen af Clonmel, hvor dens tab ved stormen på byens mure var på 2000 mand. Byen overgav sig dagen efter. Cromwells adfærd ved Clonmel og Kilkenny står i stærk kontrast til hans tidligere adfærd ved Drogheda og Wexford. Selv om hans tropper havde mistet adskillige mænd ved angrebet på de to byer, respekterede Cromwell overgivelsesbetingelserne, der garanterede liv og ejendom for byens borgere og evakuering af de bevæbnede irske tropper, der havde forsvaret byerne. Ændringen kan skyldes grusomhederne i den første del af krigen blev ført. Den havde ført til langvarig irsk modstand. I Drogheda og Wexfords fulgte Cromwell sædvanen for kontinental-belejring i midten af 1600-tallet: der blev ikke vist nåde.
Ormondes royalister holdt længe det meste af Munster, men blev overlistet af et mytteri i deres garnison i [[Cork]] af de britiske protestantiske tropper. De havde indtil 1648 kæmpet på parlamentarisk side og skulle nu kæmpe med det irske forbund. Mytteriet lagde vejen åben for Cromwell til [[Munster (Irland)|Munster]] og han besejrede den lokale irske garnison i [[Slaget ved Macroom]]. De irske og royalistiske tropper flygtede til den anden side af [[Shannon]] og ind i [[Connacht]].
== Sammenbruddet for den royalistiske alliance ==
| |||