Færøske kulminer: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q12313313 |
|||
Linje 11:
== Historie ==
I 1626 undersøges mulighederne for kommerciel udnyttelse af kulforekomsterne på Suðuroy, men kulminedrift opgives, da kullene er for vanskelige tilgængelige. 1733 forsøger et engelsk mineselskab at grave efter kul i Oyarnafjall mellem [[
1826 eksporteres de første kul til [[Danmark]] og 1901 begynder et fransk selskab at bryde kul nordvest for [[Tvøroyri]]. Et andet fransk mineselskab får 1932 rettighederne til at bryde kul de næste 50 år og bygger et større anlæg ved Rangabotni nord for Trongísvágur. Særlig under den [[2. verdenskrig på Færøerne|2. verdenskrig]] var kulbrydningen på Suðuroy vigtig for den færøske energiforsyning. Både i Rangabotni, [[Fámjin]] og i [[Hvalba]], brød man kul. 1954 kulminerer kulbrydningen på Suðuroy med 13.000 tons, ca. 75 % af kulforbruget i 1954.
Til [[fjeld]]et nord for Trongisvágur (Tvøroyri) fører der en en vej til Rangabotnur. Her har man fra 1901-1955 brudt kul ved at grave minegange ind i fjeldet til det 1 m høje kullag. Kullet blev derefter fragtet via en
De forladte [[kulmine]]r og rester af bygninger, hængebane, [[tipvogn]]e,
<gallery>
File:Suðuroy.Hvalba4.jpg|Den nyeste kulmine sydvest for Hvalba
File:Suðuroy.Fámjin,3.jpg|Kulminen nord for [[Fámjin]], som aldrig kom i drift
Fil:Fámjin.12.jpg|Rester fra transportanlægget fra kulminen ved Fámjin
</gallery>
| |||