|
En '''symfoni''' er en betydeligt [[komposition]] for den type [[orkester]] der kaldes [[symfoniorkester]], normalt opdelt i 3-4 [[sats (musik)|satser]]. for [[symfoniorkester]],
Ordet stammer fra det [[Græsk (sprog)|græske]] ''syn'' (sammen) og ''foni'' (stemme).
Symfoniorkesteret spiller andet end symfonier. Fx [[ouverture]]r, [[symfoniske digte]].
Orkestret kaldes symfoniorkester, fordi størstedelen af det, der er komponeret for dette orkester, er symfonier. Heraf ''symfonisk'', som betegner al musik for symfoniorkestret, der ikke er symfonier, det kan være [[ouverture]]r, [[symfoniske digte]] o. m a.
== Historie ==
Symfonien – som vi kender den i dag – stammer fra det tidlige [[18. århundrede]]. Den er vokset ud fra den italienske [[ouverture]] (dvs. åbning, indledning) til en [[Operaer|opera]].
De tidligste symfonier bestod af 3tre satser med tgre [[tempotempi]]et: hurtig-langsom-hurtig. Senere føjede man en 4. sats til (gerne ''Scherzo''), som blev fremherskende iI slutningen af det 18.- og hele det [[19. århundrede]] kom en 4. Dennesats periodetil er(gerne dominereten ''Scherzo''). af komponisterneKomponisterne [[Joseph Haydn]] og [[Wolfgang Amadeus Mozart]] var de førende symfonikere. De to store centre for symfonier er [[Wien]] og [[Mannheim]] ([[Mannheimskolen]]).
I det [[19. århundrede]] gjordeskrev [[Ludwig van Beethoven]] symfoniformen kendtsymfonier, og komponister som [[Franz Schubert]], [[Carl Maria von Weber]] (2 symfonier), [[Robert Schumann]] (4 symf.), [[Felix Mendelssohn]] (5 symf.) og til dels [[Hector Berlioz]] og [[Franz Liszt]] er med i den "[[Romantikken|romantiske periode]]". De to sidstnævntesidste skrev næsten udelukkende symfoniske digte, i. e.: énsatsedeensatsede værker over et litterært tema, hvorhvori de forsøgte med musikken at skildre en handling ell.eller udvikling.
[[Johannes Brahms]] fortsatte med sine 4fire symfonier, hvor Beethoven, Schumann og Mendelssohn slap. Symfonierne vokser nu tidsmæssigt og bliver til det centrale ifor mange orkestre, der nu hedder [[symfoniorkester]]. Andre vigtige komponister i slutningen af 1800-taller er [[Anton Bruckner]] (9ni symfonier), [[Antonín Dvořák]] (9ni symfonier), [[Pjotr Iljitj Tjajkovskij|Tjajkovskij]] (6 symf.seks)og [[Camille Saint-Saëns]] (5fem Symf.symfonier).
I det [[20. århundrede]] er detfortsætter komponister som [[Sergej Rachmaninov]], [[Carl Nielsen]] og [[Dmitrij Sjostakovitj|Sjostakovitj]], som fortsætter med den traditionelle 4-satsede symfoni. Andre komponister prøvergår nye veje som ([[Gustav Mahler]] med 10 symfonier, der sprænger de hidtil kendte symfoniskealle rammer, bl.a. i sin 3. symfoni med 6 satser og med benyttelse af solister og kor. [[Jean Sibelius]]' 7. symfoni er i kun 1 sats.
== Udvalgte komponister ==
| 