Amalienborg: Forskelle mellem versioner

Området, hvor Frederiksstaden ligger, blev først indlemmet i [[København]] ved den store byudvidelse, som [[Christian 4.]] foretog. Området øst for [[Bredgade]] blev dog opgivet som handels- og boligkvarter. I [[1660]] havde [[dronning Sophie Amalie]] opkøbt en række grunde i det ubebyggede område for at opføre et lystslot til erstatning for sin landejendom [[Dronningens Enghave]] ud for [[Vesterport (København)|Vesterport]], der blev ødelagt under [[Københavns belejring (1658-1660)|svenskernes belejring]] af København 1658-60. På trods af de dårlige tider efter Svenskekrigene lykkedes det dronningen at skaffe midler, så hun i 1667-73 kunne opføre lystslottet '''Sophie Amalienborg'''. Bygningen var ikke stor. Den var opført i barokstil som en italiensk villa: et "''casino''" med høj underetage, en hovedetage og en lav [[mezzanin]]. Hovedfløjen havde et fladt tag, der afsluttedes med en [[balustrade]]. I midten stod et tårn, udformet som et "''[[Belvedere]]''". Dronning Sophie Amalie holdt meget af sit nye lystslot og døde her i [[1685]]. Fire år senere nedbrændte det blot 16 år gamle slot. I anledning af [[Christian 5.]]s 44 års fødselsdag den [[15. april]] [[1689]] blev der afholdt en festforestilling i et operahus, der var en midlertidig træbygning, bygget tæt op ad slottet. Kongen var begejstret for forestillingen og ønskede den gentaget for offentligheden. Men da var operahusets udsmykning med [[silke]]tapeter, [[mos]], [[enebær]]ris og [[frugt]]er blevet knastør. Ved et uheld væltede en af de 800 [[olielampe]]r, og ilden fik fat i dekorationen og antændte bygningen. Da alle dørene åbnede indad, blev det sørgelige resultat, at 180 mennesker indebrændte, og operahuset og slottet forvandledes til en ruindynge.<ref>Bo Bramsen (red.): "København – før og nu – og aldrig" bind 6: Frederiksstaden og Nyhavn pag. 167-171. Kbh 1987-1993 – ISBN 87-7248-034-3</ref> Der findes en del minder fra katastrofen rundt om i København. Inden for [[dør|port]]en til [[Ny Vestergade]] nr. 20 er en tavle: "''Johan Jürgen, en af [[Stadens 32 mænd]] og directeur for [[Tugt- og Børnehuset|Børnehuset]], byggede denne gård i [[1683]]. {{Citat|[[Skæbne]]n brat hans lykke vendte,<br />tvende døtre indebrændte,<br />da Amalienborg i flammer,<br />lyste over stadens jammer.|<ref>R. Broby-Johansen: ''Det gamle København'' (s. 98), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7</ref>}}