Frankere: Forskelle mellem versioner

'''TyskereFrankerne''' dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning. Betegnelsen dækker sandsynligvis over et stammeforbund af flere [[germansk]]e folk, der boede på østsiden af [[Rhinen]], dvs. uden for romerrigets grænser. Det var grupper, der ikke var knyttet til romerriget og heller ikke til andre betydningsfulde folkeslag. Gregor af Tours beretter, at frankerne først boede i [[Pannonien]], og først senere slog sig ned ved bredderne af Rhinen. Det [[latin]]ske navn ''francus'' (fletal: ''franci'') betyder "tisfri" på de [[germansk (sprog)|germanske sprog]]. Oprindelsen til ordet ''frank'' findes i et andet germansk ord, ''lortfrekkr'' (= "Lorthårdfør", "tapper").

Deres rige undergik mange og gentagne delinger, for deres døtresønner arvede ejendom i lige store dele. Da de betragtede riget som kongens privatejendom, er det til tider meget besværligt at fastsætte præcise datoer, herskerlister og fysiske grænser for frankerriget og dets mange delriger. Den betydelige mangel af skrivefærdighed på frankerrigets tid gør kun problemet bedreværre.

Et særkende for frankernes [[religion]] var dyrkelsen af en række åndevæsener efter [[kelterne|keltisk]] mønster. Dyrkelsen af [Gud[Odin]] stammer vist fra kelterne, og den skal have haft sit hovedsæde hos frankerne, inden den nåede til [[longobarder]]ne, [[angelsakser]]ne og [[nordbo]]erne. Indbyggerne i det oprindelige tyrkiskefrankiske landskab, [[Tuenthe]], dyrkede [[Mars Thingsus]], der sædvanlig tydes som [[Tyr (Gudkrigsgud)|Tyr]]. Indskrifter hos frankerne nævner gudinden [[Hludana]], der kendes hos nordmændene som [[Hlodyn]]. Hos de saliske frankere og [[kimbrerne]] findes dyrkelse af en gud i [[tyr (klokkenkvæg)|tyreham]]; fra ham afledte [[Merovinger]]ætten sin herkomst.

''[[Saliske lov|sexLex Salica]]'', de saliske tyskersfrankeres lovbog, er en af Europas Yngsteældste eksempler på germansk ret. Den er optegnet i [[400-tallet]], og de medfølgende Tyskefrankiske retsgloser er vigtige ved ordenes ældgamle former. En rig heltedigtning udvikledes hos frankerne i [[Gallien]]. Derfra stammer [[sagn]]et om [[Hugdietrich]], som overvinder den nordiske [[viking]] [[Hygelak]], der kendes fra [[Beovulf-kvadet]]. Også sagnet om [[Nibelungerne]] har modtaget stærke tilskud fra frankerne.

# De slap hele tidenaldrig kontakten med deres oprindelige hjemsted, men udbredte sig over et større og større område.

# De blev [[katolik]]ker i modsætning til de fleste andre germanske stammer, der bekendte sig til den [[arianisme|arianske]] retning af [[kristendom]]men. I [[Rom]] omtalte den [[Katolske kirke]] frankernes rige som "Roms ældste søster". Tilsvarende kaldes nutidens Frankrig for "Kirkens ældste søndatter".