MuSoc: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
{{wikificering}}
Linje 1:
{{wikificering}}
MuSoc var navnet på en socialistisk musikbevægelse. Den havde sit højdepunkt i 1970'erne, og eksisterer endnu (2006) i ændret form som [http://www.musoc.dk. Musikforeningen MuSoc].
 
MuSoc var navnet på en [[Socialisme|socialistisk]] musikbevægelse. Den havde sit højdepunkt i 1970'erne, og eksisterer endnu (2006) i ændret form som [http://www.musoc.dk. Musikforeningen MuSoc].
 
== MuSocs dannelse ==
MuSoc blev fra eftersommeren 1975 dannet og løst organiseret, især med udgangspunkt i de fagkritiske aktiviteter ved Musikinstituttet ved [[Århus Universitet]], og inspireret af øvrige agitprop-aktiviteter og begreber som 'rød sanselighed' ved [[Fagkritisk Front]], Århus Universitet.
 
== Baggrund i studenterbevægelsen ==
Fra midten af 1970'erne og små femten år frem vaf Fagkritisk Front den afgørende studenterorganisering ved Universitetet og spillede en betydelig roller for den socialistiske mobilisering i hele Århus (Især tydeligt ved datidens spraglede 1. maj demonstrationer med 15-25.000 deltagere, ikke set hverken før eller siden. Men også gennem organiserede kontakter mellem grupper af studerende og socialistiske arbejdere på byens arbejdspladser. Og ikke mindst gennem et omfattende socialistisk og [[Marxisme|marxistisk]] skolingsarbejde blandt studerende ved universitetet og byens øvrige uddannelsesinstitutioner).
 
== Studenterfronten — Studenterbevægelsen i Århus fra 1968-71 ==
Fagkritisk Front havde sin oprindelse i [[Studenterfronten]], der blev dannet 1969-70 med direkte udspring i studenteroprøret og '1968' og kritiske grupper på de enkelte fag, bl.a. Gruppe 68 på Nordisk Institut. Ved den såkaldt Rektorvalgsaktion den 27. april 1971 besatte Studenterfronten Universitetets administrationsbygning og fjernede stemmesedler fra et rektorvalg, som var foretaget i forbindelse med SR-regeringens forsøg på at indføre en omstridt styrelseslov for universiteterne. En styrelseslov som studenterbevægelsen, herunder Studenfronten, bekæmpede som udemokratisk. Under parolen 'Én mand, én stemme!' argumenterede Studenterrådet for, at alle personer ved universiteterne (lærere, personale, studerende) skulle kunne stemme ved valg til universiteternes styrende organer. Ti fremtrædende aktivister blev stævnet ved byretten i Århus, men tiltalen blev frafaldet. <ref name="Ti">Niels Ole Finnemann, Viggo Jonassen, Bo Magnussen, Flemming Meier, Erik Poort, Søren Schmidt, Vibeke Sperling, Preben Sørensen, Johnny Sørensen, Jens V. Svendsen.</ref>.
 
Appellen fra Studenterrådet, hvor Studenterfronten havde formandsskabet, om en udsættelse af rektorvalget indtil der var opnået 'en endelig løsning på studenternes organiserede indflydelse på universitetets anliggende' fik intet resultat. Rektorvalget gik om, og professor Svend Bundgaard blev valgt efter styrelsesloven. Den præcise og velgennemførte besættelse var en iøjnefaldende aktion, som tirrede statsmagten, professorvældet og den almindelige småborgerlige tilstand ud i et rent medieraseri og kunne ses i sammenhæng med øvrige udenoms-parlamentariske aktioner i tiden. Som propaganda forstærkede den indtrykket af studenterbevægelsens og Studenterfrontens styrke, men opnåede næppe megen sympati hos det 'folk', som studenterbevægelsen i øvrigt erklærede sin sympati med, f. eks. i den tidstypiske parole "Forskning for folket — ikke for profitten!"