Sjálvstýri: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m sprogret
m udbygget
Linje 41:
|website = [http://www.sjalvstyri.fo/ sjalvstyri.fo]
}}
'''Sjálvstýrisflokkurin''' eller '''Selvstyrepartiet''' er et [[socialliberalisme|sociallliberalt]] midterparti på [[Færøerne]]. Partiet har genereltfra starten arbejdet for større færøsk autonomi. Efter at have været med til at få færøsk anerkendt som officeltt sprog og indføre hjemmestyre har partiet ført en moderat [[national]] politik og fulgt en udpræget midterlinje i den økonomiske politik. og går i dag ind for Færøernes selvstændighed.
 
== Historie ==
Selvstyrebevægelsen udspringer af foreningen Føroya Framburdsfelag, der i [[1888]] efter julemødet i Lagtinghuset forenede de færøske nationale kræfter. Partiet har været repræsenteret i Lagtinget siden [[1906]], men det blev først formelt stiftet i [[1909]]. [[Jóannes Patursson]] var partiets første leder.
[[Fil:Tingmanning Sjálvstýrisfloksins 1906.png|thumb|Sjálvstýrisflokkurins gruppe i 1906. Bagerst f.v.: [[Johan Hendrik Poulsen|Poulsen]], [[Símun Pauli úr Konoy|Konoy]], [[Jóhan Michael Hentze|Hentze]], [[Mads Andrias Winther|Winther]]. Fremst f.v.: [[Dánjal Pauli Michelsen|Michelsen]], [[Jóannes Patursson|Patursson]], [[Símun av Skarði|Skarði]], [[Zacharias Nielsen|Nielsen]]]]
[[Fil:Sjalvstyrisflokkurin in Kirkjubøur.jpg|thumb|Sjálvstýrisflokkurins gruppe ca. 1930. Bakerst f.v.: [[Jacob Johannes Matras|Matras]], [[Niclas Niclasen|Niclasen]], [[Edward Mitens|Mitens]] og [[Nyholm Debess|Debess]]. Midten f.v.: [[Kristjan L. Kristjansen|Kristjansen]], [[Jóannes Patursson|Patursson]]. Fremst f.v.: [[Johan Hendrik Poulsen|Poulsen]], [[Johan Kallsoy|Kallsoy]], [[Símun Petur Zachariasen|Zachariasen]], [[Gunnar Winther|Winther]]]]
Selvstyrebevægelsen udspringer af foreningen [[Føroya Framburdsfelag]], der i [[1888]] efter [[Julemødet 1888|julemødet]] i Lagtinghuset forenede de færøske nationale kræfter. Partiet har været repræsenteret i Lagtinget siden [[1906]], men det blev først formelt stiftet i [[1909]]. [[Kongsbonde]]n [[Jóannes Patursson]] var partiets første leder.
 
=== Fra stiftelsen til verdenskrisen i trediverne ===
Ved det sidste valg, d. 29. oktober 2011, fik partiet 4,2% af stemmerne og dermed et af de 33 mandater i [[Lagting]]et.<ref>[http://www.kringvarp.fo/tidindi/logtingsval/valurslit Kringvarp.fo]</ref> Partileder er siden 9. april 2015 [[Jógvan Skorheim]].<ref>[http://www.in.fo/news-detail/news/jogvan-skorheim-formadur-i-sjalvstyrisflokkin/ in.fo - Jógvan Skorheim formaður í Sjálvstýrisflokkinum], skrevet af Eirikur Lindenskov den 9. april 2015.</ref> Partiets eneste lagtingsmedlem fra 2011 til 2015 er [[Kári P. Højgaard]].
Sjálvstýrisflokkurin fungerede frem til 1930erne som [[Sambandsflokkurin]]s modpol i et topartisystem indtil fremkomsten af økonomisk baserede partier under verdenskrisen.
 
EtPartiets afhovedmål partietsvar hovedpunkteri vardenne periode at arbejde for gennem Lagtinget at opnå så megen indflydelse og selvstændighed som muligt i forståelse med den [[Danmark|danske]] [[regering]] og [[Rigsdagen|rigsdag]].
Indtil 1918 var Selvstyrepartiet i mindretal, men det fik ved [[Lagtingsvalget 1918|Lagtingsvalget samme år]] for første og eneste gang absolut flertal med 11 mandater mod [[Sambandsflokkurin]]s 9. Partiets leder J.Joannes Patursson blev herefter Færøernes repræsentant i det danske [[Landstinget|landsting]]. EfterStrid om gennemførelse af en lanbrugsreform med omfordeling af jord fra kongsbønder til odelsnønder førte til at detPatursson forllod partiet i 1936. Sammen med partiets højrefløj og erhverskredse stiftede han et nyt andetborgerligt nationalenationalt parti, [[Fólkaflokkurin]], blev oprettet i [[1940]],. Derved mistede partietSjálvstýrisflokkurin en stor del af sin politiske indflydelse og ændrede rolle til at være et lille midterparti..
 
=== I efterkrigstiden ===
Partiet har, efter at de har været med til at skaffe anerkendelse af det færøske sprog og hjemmestyre, ført en moderat [[national]] politik. Partiet er ofte tungen på [[vægtskål]]en, når der dannes en ny regering.
Ved lagtingsvalget i 1946 fik partiet igen to repræsentanter, som tilfældigvis også var brødre, [[Símun Petur Zachariasen]] fra [[Norðoyar]] og [[Louis Zachariasen]] fra [[Suðurstreymoy]]. Sjálvstýrisflokkurin opstillede for første og eneste gang på en [[fællesliste]] med et andet parti, [[Javnaðarflokkurin]]. Javnaðarflokkurin var modstandere af løsrivelse, som de mente ville forringe færingernes levestandard, men fælleslister var nødvendig for at opnå repræsentation. Dette var lige efter folkeafstemningen om færøsk selvstændighed, og situationen gjorde, at partiet fik større indflydelse end det nogen sinde havde haft. Færøernes hjemmestyrelov af 1948 var resultatet af et tværpolitisk samarbejde i Lagtinget mellem repræsentanter for blandt andet Sjálvstýrisflokkurin og Fólkaflokkurin.
 
Efter at have været med til at få færøsk anerkendt som officlet sprog og indføre hjemmestyre førte partiet en moderat [[national]] politik og fulgte en udpræget midterlinje i den økonomiske politik, dette gjorde det muligt at samarbejde med samtlige partier. Færøernes første hjemmestyre-regering forenede således Sjálvstýrisflokkurin og de to unionsvenlige partier Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin. Den sad frem til 1950, og partiet var derefter stedse repræsenteret i forskellige koalitionsregeringer fra 1954 til 1975. Sjálvstýrisflokkurin har siden 1981 siddet i regering det meste af tiden: 1981–1989, 1993–2004 og 2011–2013. Det skyldes, at partiet ofte er tungen på vægtskålen, når der skal dannes ny regering. De ledende politikere fra partiet i [[2000erne]] har været [[Helena Dam á Neystabø]], [[Sámal Petur í Grund]], [[Eyðun Elttør]] og [[Kári P. Højgaard]]. Helena Dam á Neystabø gik over til Javnaðarflokkurin i februar 2002, etter å ha ligget i konflikt med Sámal Petur í Grund om formandshvervet i partiet. Sámal Petur í Grund trak sig imidlertid efter to uger, og blev efterfulgt af næstformanden Elttør. Højgaard var derefter partiformand 2003–2010, og overlod da hvervet til [[Kári á Rógvi]]. Kári á Rógvi blev presset til at trække sig året efter, og Højgaard kom tilbage som formand.
 
Ved det sidste valg, d. 29. oktober 2011, fik partiet 4,2% af stemmerne og dermed et enkelt af de 33 mandater i [[Lagting]]et.<ref>[http://www.kringvarp.fo/tidindi/logtingsval/valurslit Kringvarp.fo]</ref> Partileder er siden 9. april 2015 [[Jógvan Skorheim]].<ref>[http://www.in.fo/news-detail/news/jogvan-skorheim-formadur-i-sjalvstyrisflokkin/ in.fo - Jógvan Skorheim formaður í Sjálvstýrisflokkinum], skrevet af Eirikur Lindenskov den 9. april 2015.</ref> Partiets eneste lagtingsmedlem fra 2011 til 2015 er [[Kári P. Højgaard]].
 
== Ledere ==