Betastrålingen er i realiteten [[elektron]]er (β<sup>-</sup>) eller [[positron]]er (β<sup>+</sup>), der udsendes med høj energi fra atomkernen, hvorved den omdannes til et andet [[grundstof]].
Betastråling har i
Betastråling har i almindelighed en rækkevidde, der er omkring ti gange større end [[alfastråling]], mens dens ionisering er omkring en tiendedel. De nedbremses helt af nogle få millimeter [[aluminium]].
Elektronkanonen i et [[fjernsyn]] kan betegnes som en kilde til betastråling, strålingen absorberes dog af [[fosfor]]laget på indersiden af [[billedrør]]et, hvorved der dannes [[lys]].
Cæsium-137 er et eksempel på et stof som udsender beta-partikler.
Betastråler bevæger sig ved hastigheder, som kan nærme sig [[lysets hastighed]]. Elektronens hastighed afhænger af, hvor meget energi den modtog ved henfaldet, der udsendte den. Da hastigheden kan variere, er rækkevidden i atmosfærisk luft også variabel.
