Versionen fra 7. okt. 2012, 01:49 redigér MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 23. apr. 2015, 21:06 redigér fjern redigering Ultraman (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 17.232 edits Indsat overskrifter samt retter talord fra et til ti med bogstavstal Gå til næste forskel →
Linje 2: == Historie == Det danske Ingeniørkorps eller, som det oprindeligt benævnedes, "den danske Fortifikations-Etat" er oprettet 6. november 1684; før den tid var ingeniørerne i den danske hær ikke organiserede i særskilte afdelinger, men var henlagte under Generalstaben. ===Oprettelse af den holstenske og den norske Fortifikations-Etat=== Samme år oprettedes den holstenske og det følgende år den norske Fortifikations-Etat. [[29. december]] [[1763]] samledes de 3tre adskilte etater til en fælles fortifikationsetat med sæde i [[København]]. ===Udvidelser=== I den påfølgende periode fandt en udvidelse af etaten sted [[1769]], [[1803]] og [[1809]]; det sidstnævnte år talte etaten i alt 41 officerer, hvilket tal efter [[Norge]]s tab, ved Arméplanen af [[1816]], gik ned til 19~~. En udvidelse fandt atter sted [[1833]], da [[Vejkorpset]] indlemmedes i etaten~~. En udvidelse fandt atter sted [[1833]], da [[Vejkorpset]] indlemmedes i etaten. Med 1842 begyndte en ny æra for Ingeniørkorpset, idet samme normeredes med ingeniørtropper, så at dets tjeneste fra nu af blev af en dobbelt art, bygningstjenesten og troppetjenesten; den sidste virksomhed omfattede 2 kompagnier, med garnison henholdsvis i [[Kastellet]] i København og i [[Rendsborg]]. November [[1863]] formeredes et 3. ingeniørkompagni — brokompagni. En større omordning af Ingeniørkorpset fandt først sted ved [[Hærloven]] af [[6. juli]] [[1867]], ifølge hvilken Ingeniørkorpset skulle bestå af ingeniørstabe og ingeniørtropper, de sidste formerede i 1 linje- og 1 reservebataljon, hver på 4 kompagnier. Omtrent samtidig — ved lov af [[21. juni]] 1867 — udskiltes vejvæsenet fra Ingeniørkorpset, idet hovedlandevejenes bestyrelse fra [[1. april]] [[1868]] overgik til [[amtsråd]]ene. [[1870]] oprettedes en [[sømine]]afdeling. Ved Tillæg til lov om Hærens ordning af [[25. juli]] [[1880]] skete atter ændringer i Ingeniørkorpsets organisation. [[Ingeniørregimentet]] blev oprettet, og der oprettedes et jernbanekompagni, og linje- og reservebataljonen sammendroges til et regiment på 5 linje- og 3 reservekompagnier. Samtidig ophævedes Ingeniørkorpsets sømineafdeling, og søminevæsenet henlagdes fuldstændig under [[Søværnet\|Marinen]]. Ved Lov af [[13. april]] [[1894]] forøgedes Ingeniørkorpsets rammer med 4 officerer, der oprettedes et kystsignalkompagni, og fra [[1897]] var Ingeniørkorpset stationeret i den nybyggede [[Svanemøllens Kaserne]], oftest benævnt Ingeniørkasernen.▼ ===Dobbelttjenester=== Med 1842 begyndte en ny æra for Ingeniørkorpset, idet samme normeredes med ingeniørtropper, så at dets tjeneste fra nu af blev af en dobbelt art, bygningstjenesten og troppetjenesten; den sidste virksomhed omfattede to kompagnier, med garnison henholdsvis i [[Kastellet]] i København og i [[Rendsborg]]. ===Brokompaniet=== November [[1863]] formeredes et 3. ingeniørkompagni — brokompagni. ===Hærloven=== En større omordning af Ingeniørkorpset fandt først sted ved [[Hærloven]] af [[6. juli]] [[1867]], ifølge hvilken Ingeniørkorpset skulle bestå af ingeniørstabe og ingeniørtropper, de sidste formerede i 1 linje- og 1 reservebataljon, hver på fire kompagnier. ===Udskilning=== Omtrent samtidig — ved lov af [[21. juni]] 1867 — udskiltes vejvæsenet fra Ingeniørkorpset, idet hovedlandevejenes bestyrelse fra [[1. april]] [[1868]] overgik til [[amtsråd]]ene. ===Sømineafdeling og jernbanekompagni=== ▲Med 1842 begyndte en ny æra for Ingeniørkorpset, idet samme normeredes med ingeniørtropper, så at dets tjeneste fra nu af blev af en dobbelt art, bygningstjenesten og troppetjenesten; den sidste virksomhed omfattede 2 kompagnier, med garnison henholdsvis i [[Kastellet]] i København og i [[Rendsborg]]. November [[1863]] formeredes et 3. ingeniørkompagni — brokompagni. En større omordning af Ingeniørkorpset fandt først sted ved [[Hærloven]] af [[6. juli]] [[1867]], ifølge hvilken Ingeniørkorpset skulle bestå af ingeniørstabe og ingeniørtropper, de sidste formerede i 1 linje- og 1 reservebataljon, hver på 4 kompagnier. Omtrent samtidig — ved lov af [[21. juni]] 1867 — udskiltes vejvæsenet fra Ingeniørkorpset, idet hovedlandevejenes bestyrelse fra [[1. april]] [[1868]] overgik til [[amtsråd]]ene. [[1870]] oprettedes en [[sømine]]afdeling. Ved Tillæg til lov om Hærens ordning af [[25. juli]] [[1880]] skete atter ændringer i Ingeniørkorpsets organisation. [[Ingeniørregimentet]] blev oprettet, og der oprettedes et jernbanekompagni, og linje- og reservebataljonen sammendroges til et regiment på 5fem linje- og 3tre reservekompagnier. Samtidig ophævedes Ingeniørkorpsets sømineafdeling, og søminevæsenet henlagdes fuldstændig under [[Søværnet\|Marinen]]. Ved Lov af [[13. april]] [[1894]] forøgedes Ingeniørkorpsets rammer med 4 officerer, der oprettedes et kystsignalkompagni, og fra [[1897]] var Ingeniørkorpset stationeret i den nybyggede [[Svanemøllens Kaserne]], oftest benævnt Ingeniørkasernen. ===Ny organisation=== Hærloven af [[30. september]] [[1909]] fastsatte en ny organisation, der dog ikke blev fuldt gennemført før [[1. januar]] [[1914]], og efter hvilken Ingeniørkorpset bestod af: ~~Hærloven af [[30. september]] [[1909]] fastsatte en ny organisation, der dog ikke blev fuldt gennemført før [[1. januar]] [[1914]], og efter hvilken Ingeniørkorpset bestod af:~~ Generalinspektøren for ingeniørtropperne med stab, 2to ingeniørdirektioner (se nedenfor) samt Ingeniørregimentet med 3tre ingeniørbataljoner, nemlig 1. bataljon (pionerbataljon) med 1., 2., 5. og 12. kompagni, 2. bataljon (pionerbataljon) med 3., 4., 6., 7. og 11. kompagni og 3. bataljon (telegrafbataljon) med 8., 9. og 10. kompagni. Af Kompagnierne er 1., 2., 3., 4. og 11. kompagni fæstningspionerkompagnier, 5., 6., 7. og 12. kompagni feltpionerkompagnier og 8., 9. og 10. kompagni telegrafkompagnier, 1.-10. kompagni var linjekompagnier, 11. og 12. reservekompagnier. ~~Ingeniørkorpsets faste~~▼ Ingeniørkorpsets faste ▲Hærloven af [[30. september]] [[1909]] fastsatte en ny organisation, der dog ikke blev fuldt gennemført før [[1. januar]] [[1914]], og efter hvilken Ingeniørkorpset bestod af: Generalinspektøren for ingeniørtropperne med stab, 2 ingeniørdirektioner (se nedenfor) samt Ingeniørregimentet med 3 ingeniørbataljoner, nemlig 1. bataljon (pionerbataljon) med 1., 2., 5. og 12. kompagni, 2. bataljon (pionerbataljon) med 3., 4., 6., 7. og 11. kompagni og 3. bataljon (telegrafbataljon) med 8., 9. og 10. kompagni. Af Kompagnierne er 1., 2., 3., 4. og 11. kompagni fæstningspionerkompagnier, 5., 6., 7. og 12. kompagni feltpionerkompagnier og 8., 9. og 10. kompagni telegrafkompagnier, 1.-10. kompagni var linjekompagnier, 11. og 12. reservekompagnier. Ingeniørkorpsets faste rammer bestod da af 1en [[generalmajor]] — chef —, 2to [[oberst]]er, 4fire [[oberstløjtnant]]er, 17 [[Kaptajn (militær)\|kaptajner]], 23 [[premierløjtnant]]er, 4 [[officiant]]er, 12 stabssergenter, 19 oversergenter og 53 [[sergent]]er samt 1 kaptajn, 4 løjtnanter og 8 underofficerer af reserven. Under Ingeniørkorpset sorterede endelig den tekniske komité, som afgav betænkning over arbejdsforslag m.m. Ingeniørdirektion var en umiddelbart under Ingeniørkorpset sorterende administrativ myndighed, hvis chef, der var oberst eller oberstløjtnant, forestod alle arbejder og varetog alle forretninger ved de direktionen underlagte befæstninger, militære bygninger eller etablissementer, lejre m.m. Under Ingeniørkorpset fandtes tre (+ en midlertidig), senere to ingeniørdirektioner, af hvilke den 1. omfattede de militære etablissementer, kaserner m.m., den 2. samtlige befæstningsanlæg. Hver ingeniørdirektion var delt i 3 bygningsdistrikter, og i spidsen for hver af disse stod en arbejdsbestyrende officer, som ordentligvis var kaptajn.▼ ▲Ingeniørdirektion var en umiddelbart under Ingeniørkorpset sorterende administrativ myndighed, hvis chef, der var oberst eller oberstløjtnant, forestod alle arbejder og varetog alle forretninger ved de direktionen underlagte befæstninger, militære bygninger eller etablissementer, lejre m.m. Under Ingeniørkorpset fandtes tre (+ en midlertidig), senere to ingeniørdirektioner, af hvilke den 1. omfattede de militære etablissementer, kaserner m.m., den 2. samtlige befæstningsanlæg. Hver ingeniørdirektion var delt i 3tre bygningsdistrikter, og i spidsen for hver af disse stod en arbejdsbestyrende officer, som ordentligvis var kaptajn. ==Bygningstjenestens organisation== Organisationen af Ingeniørkorpsets Bygningstjeneste så således ud: ===Ingeniørgeneralen=== :1ste Ingeniørdirektion: ::1ste Bygningsdistrikt Line 36 ⟶ 53: :Fæstningsingeniørkommandoen (oprettet 1893 – nedlagt 1903) ==Fjerde ingeniørdistrkt== På grund af de store arbejder i forbindelse med anlæggelsen af [[Københavns Befæstning]] 1886-1894 blev den fjerde ingeniørdirektion oprettet.

Ingeniørkorpset: Forskelle mellem versioner