Publius Cornelius Scipio Africanus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m skiftet død fil |
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix |
||
Linje 2:
'''Publius Cornelius Scipio Africanus Major''' (ofte blot omtalt som '''Scipio''' eller '''Scipio Africanus'''; [[236 f.Kr.]]-[[183 f.Kr.]]) var en [[romersk]] politiker og general, der var leder af de romerske styrke under den [[Anden puniske krig]], hvor han bl.a. slog [[Karthago]]s legendariske hærfører, [[Hannibal]]. Hans søn [[Publius Cornelius Scipio]] adopterede [[Publius Cornelius Scipio Aemilianus]], der var Scipio Africanus' kones nevø.
Da både Scipios far og onkel var faldet i krigen mod karthagerne i Spanien, meldte han sig i [[211 f.Kr.]] til krigen mod [[Karthago]]. Han udkæmpede først flere slag mod karthagerne i [[Spanien]], inden han i [[205 f.Kr.]] blev valgt til [[romersk konsul]] (i den meget unge alder af 31 år). For at tvinge [[Hannibal]] til at forlade [[Italien]] foreslog Scipio [[Det romerske Senat|senatet]] at angribe i Nordafrika og derved tvinge Karthagos [[ældsteråd]] til at kalde Hannibal hjem for at beskytte hovedstaden. Taktikken lykkedes, og Hannibal drog med sine styrker til [[Afrika]], hvor han i [[202 f.Kr.]] blev besjeret af Scipio i [[Slaget ved Zama]].
Efter sejren vendte Scipio tilbage til [[Rom]], hvor han afslog al hæder, pånær tilnavnet ''Africanus''. Han blev i [[199 f.Kr.]] valgt til [[Censor (Antikkens Rom)|censor]] og levede ellers et tilbagetrukket liv. [[Cato den Ældre]], der var en af Scipios politiske modstandere, stod senere bag et mislykket forsøg på at anklage Scipio for at modtage bestikkelse.
| |||