Det armenske folkedrab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
||
Linje 9:
Den 23. april 2015 blev de dræbte armenere [[helgenkåret]] af [[Karekin II]], overhovedet for [[Den Armenske Apostolske Kirke|den armensk-ortodokse kirke]].<ref>{{Cite news | author = Laura Cæcilie Jessen | title = Alle ofre for det armenske folkedrab er blevet helgenkåret | publisher = [[Kristeligt Dagblad]] | date = {{date|2015-4-24}} | url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/det-armenske-folkedrab-1915/alle-ofre-det-armenske-folkedrab-er-blevet-helgenkaaret | accessdate = {{date|2015-4-25}}}}</ref>
==
[[Fil:Ahamid.jpg|thumb|Sultan [[Abdülhamit 2.]]]]
I 1914, før 1. verdenskrig, blev det anslået, at det boede én til to millioner armenere i [[Det osmanniske rige]]<ref>http://www.britannica.com/topic/35178/supplemental-information</ref>. De fleste af dem var [[Den armenske apostoliske kirke|armensk-apostoliske kristne]] af religion, med et mindretal af [[Den armensk-katolske kirke|armenske katolikker]] og armenske protestanter. De fleste boede i det østlige [[Anatolien]] (også kaldet Vestarmenien), men
Før slutningen på 1800-tallet blev armenerne omtalt som "''millet-i sadika''" (loyal nation) af osmannerne. Dette betød, at de levede i harmoni med andre etniske grupperinger, og ikke var i konflikt med den centrale regering. Men de kristne armenerne var underlagt den islamske "''[[dhimmi]]''"-loven. Dette gav dem færre juridiske rettigheder end deres muslimske medborgere, men også færre pligter. De slap blandt andet at betale velfærdsbidraget, som muslimer var pålagt. "''[[Tanzimat]]''"-grundloven fra midten af 1800-tallet gav dem flere rettigheder, i likhed med andre minoriteter i Det osmanniske rige. Men [[sultan]] [[Abd-ul-Hamid 2.]] suspenderede grundloven tidlig under sin regeringstid og styrede nærmest enevældigt.
| |||