Knud den Hellige: Forskelle mellem versioner

 

== Eftermæle ==

Der findes to helgen[[legende]]r om Knud. Den første, ''Passio Sancti Canuti'' ("Skt. Knuts lidelseshistorie"), blev skrevet ca [[1095]] af en dansk benediktiner[[munk]] i Odense, mens den anden var en [[krønike]] skrevet i [[1122]] af den indvandrede engelske [[præst]] Ælnoth ved Albani Kirke i Odense, ''Historia ortus, vitae et passionis Sti. Canuti'' ("Beretning om Skt. Knuts fødsel, liv og død"). Dette er de første litterære og historiske værker skrevet i Danmark, og markerer begyndelsen på dansk litteratur. Begge biografier og [[mirakel]]fortællingerne forherliger ham ud fra det gængse skema i helgenbiografier: Knud udmærker sig fra barnsben ved lærdom og [[dyd]] i en sådan grad, at [[djævel]]en i sin misundelse forleder Knuds brødre og andre til misundelse, så han en tid må flygte til [[Sverige]]. I kapitlet om Knuds kongegerning fremhæves hans barmhjertighed mod fattige og hans fromhed. To love stod fast: Indkrævning af tiende, og at udlændinge skulle regnes som medborgere. Som en [[analogi]] til Jesu lidelseshistorie påstås det, at Knud døde udstrakt i [[kors]]form, gennemboret af en lansestød i siden. <ref>http://www.katolsk.no/biografier/historisk/knut</ref>

 

Ved Assenbøllemark nord for den gamle hovedvej mellem [[Middelfart]] og Odense ligger en sten kaldet "Skt. Knuds sten" eller "Knud den helliges sten". Det siges, at Skt. Knud hvilede sig på denne sten på vej til sin død i Albani Kirke. I ''[[Trap Danmark]]'' berettes det om stenen, der ligger i en lille indhegning ved vejen: "''På Assenbølle mark ligger Skt. Knuds sten, på hvilken Knud den Hellige skal have hvilet på sin flugt for oprørerne; de, som drog til Skt. Knuds marked i Odense, plejede at kaste en lille sten på stedet, og i det hele taget [[valfart]]ede man hertil i [[middelalderen]]. Stenen er af [[natur]]en formet som et sæde; på den fremstående ryg findes en skålformet fordybning.''" - Fordi stenen var blødere end kong Knuds fjenders hjerter, som [[H.C. Andersen]] skrev om stedet. Tidligere var stenen et yndet udflugtsmål. I dronning [[Christine af Sachsen|Christines]] hofregnskaber fra [[1507]] står: "''Jeg gav seks et halvt mark for at få min frues folk til Skt. Knuds sten (Sancti Knutz steen)''", og i [[1618]] kostede det tre mark at leje en vogn fra Odense til den hellige sten. [[Frederik 5.]] skulle engang rejse forbi, og herremanden på [[Erholm]] lod pladsen omkring stenen skuffe og bestrø med sand og blomster. I Just Mathias Thieles ''Danmarks [[folkesagn]]'' første bind hedder det: "''På vejen mellem Gribsvad og [[Vissenbjerg Kirke]] i nærheden af Odense skal der findes en stor sten, som kong Knud satte sig på for at hvile sig, da han blev forfulgt af de oprørske [[jyde]]r. På det sted, hvor han sad, blev der mærker i stenen af hans sæde, og rundt om den findes der mange mindre sten, som folk der var på vej til Odense marked, har kastet efter den for at skaffe sig god lykke.''" Siden [[1887]] har stenene og arealet omkring dem været fredet. <ref>http://www.geocaching.com/geocache/GC28YA5_knud-den-helliges-hvilesten?guid=d76547a3-c842-4c22-8c21-48b41ebb0302</ref>

 

== Henvisninger ==