Elv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, fra norsk wiki |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet note |
||
Linje 16:
Næringsindholdet i elven bestemmes som oftest af hvad, som sker opstrøms i elvsystemet. Efterhånden, som elven strømmer mod havet, samles næringsstoffer op, og elven bliver mere og mere næringsrig. Norske elve er som regel ret næringsfattige, de har deres udspring i fjeldene og har en ret kort transportzone før, de når havet. Næringen i de norske elve kommer som oftest fra døde organismer ([[detritus]]) fra planter fra det terreste system og døde organismer, som omkom opstrøms. En anden ting, som sker i større elvsystemer, er, at temperaturen stiger, når elven kommer nærmere kysten. Dette gør elven til et specielt og varieret system med mange forskellige habitater (områder med egne levevilkår). De mange habitater betyder, at [[biodiversitet]]en i elvene kan være stor. Foruden, at temperaturen i vandmasserne stort set er de samme i et tværsnit af elven, er et andet særtræk ved elvene, at de er [[ilt]]rige hele året.
Fordi bundmaterialet stadig er i bevægelse og vandet oftest har en stor hastighed, er der færre dyr og planter end i indsøer og damme<ref name=HP>Jakob Otnes og Erik Ræstad: ''Hydrologi i praksis'', Ingeniørforlaget 1978. ISBN 82 524 0036 1.</ref>. Større panter vil for eksempel derfor have vanskelig ved at finde fæste og slå rod. Alligevel findes der mange specialiserede organismer i elvene og især nede ved bunden, hvor strømningerne er mindre og sten og grus kan give beskyttelse. Larver af [[Plecoptera|stenflue]], [[døgnflue]] og [[Kvægmyg|knott]] er almindelige i elve<ref name=NN>Professor Rolf Vik, med flere: ''Norsk Naturleksikon''. Det Beste, Oslo, 1975. ISBN 82-7010-075-7</ref>. I mere langsomme partier findes planter som [[tjønnakse]] og [[elvesnele]], nær land er der ofte [[græs]], [[mos]] og [[Star-slægten|stargræsser]], samt [[birk]]eskov og andre løvtræer<ref name=NN/>. Selv i bræelve, som har stor transport af sedimenter, kan der være tykke mostæpper<ref name=NN/>. [[Mos|Mosser]] udnytter kultveilte i atmosfæren, som vandet i elve stadig blander ned i vandmasserne<ref name=NN/>.
Typiske fugle, som holder til i elve, er [[ænder]], [[Sneppefugle|snepper]] og [[spover]], og den norske nationalfugl [[vandstær]]en<ref name=NN/>. Vandstærene er tilpasset et liv i elve og finder sin føde der. Den kan lukke ører og næsebor, når den piler hen over bunden på jagt efter stenfluelarver, småkrebs og snegle<ref name=NN/>. Vandstæren kan stoppe fødesøgningen på bunden brat, dukke op på overfladen og flyve øjeblikkelig bort<ref name=NN/>. [[Odder]] og [[bæver]] er eksempler på dyr, som har specialiset sig på et liv i og nær rindende vand.
I [[anadrom]]e vandløb kommer der fisk fra havet for at gyde, de almindeligste er [[laksefamilien|laksefisk]] som [[laks]], [[havørred]] og [[sjørøye]]. Disse fisk har deres ynglestadium i elvene, men lever ellers hele deres liv ude i havet. Foruden disse fisk er [[ørred]], [[Salvelinus alpinus|røje]], [[gedde]] , [[aborre]] og [[skalle]]<ref name=NN/> specialiserede til kun at leve i ferskvand i elve, bække og indsøer.
== Menneskelig udnyttelse ==
| |||