Bjergbestigning: Forskelle mellem versioner

''Ekspeditionsstilen'' bliver primært benyttet i [[Himalaya]] og i andre høje bjerge. Her hjælpes et team ad med at etablere lejre med udstyr og mad op af bjerget, og der anvendes ofte lokale hjælpere til at bære udstyr og etablere lejre. [[Sherpa]]erSherpaer er et eksempel på dette. Mellem lejrene etableres ofte permanente reb (''"fixreb"'') og andre hjælpemidler, som skal gøre det nemmere for deltagerne at klatre mellem de forskellige lejre. Klatrerne, som skal bestige toppen, følger et skema for [[højdetilvænning]] og sover i forskellige højder for at opnå optimal tilvænning til højden. Ind i mellem trækker deltagerne sig tilbage til base camp, for at restituere, læse [[e-mail]]s osv. Selve forsøget på at nå toppen er kulminationen på ugers – eller i nogle tilfælde måneders – arbejde. Ekspeditionen regnes for en succes hvis en eller flere klatrere når toppen, også selvom ekspeditionen måske har haft 15 deltagere og 50 sherpaer.