Wikipedia

Døgnfluer: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Har tilføjet nogle oplysninger om døgnfluers bygningsmæssige træk, deres morfologi.
omskriver teksten og opretter afsnit.
Linje 1:
{{taxobox2
| navn = DøgnflueDøgnfluer
| farve = pink
| billede = Haft.jpg
| billedbredde = 250px
| billedtekst = Døgnflue[[Majflue]], ''Ephemera danica''
| domæne = [[Eucaryota|Eukaryota]]
| rige = Animalia ([[Dyr]])
Linje 12:
| orden_autoritet = Hyatt & Arms, 1891
}}
'''DøgnfluenDøgnfluer''' er eten [[Orden (biologi)|orden]] af [[insekt|insekter]], der er knyttet til [[ferskvand]]. Mange døgnflueartersdøgnfluers voksne liv varer kun få timer – deraf deres navn. På verdensplan findes der ca. 2000 [[art|arter]]. I Europa findes ca. 200, hvoraf 43 arter er truffet i Danmark. Døgnfluerne er de mest oprindelige af de flyvende insekter og har en række bygningsmæssige træk, man ikke finder hos andre vingede insekter.
 
I dagligsprog bruges ordetOrdet "døgnflue" anvendes også om noget, der ikke er langtidsholdbart, fx et musikhit, der hurtigt forsvinder igen.▼
Døgnfluerne er de mest oprindelige af de flyvende insekter og har en række bygningsmæssige træk man ikke finder hos andre vingede insekter.
 
== Livscyklus ==
Livscyklus hos døgnfluerne er; æg, nymfe, dun (''subimago''), og spinner (''imago''). Døgnfluerne har ikke noget [[puppe|puppestadium]] og har derfor det, der kaldes ufuldstændig forvandling. Æggene klækker til små larver, disseder kaldes [[Nymfe (zoologi)|nymfer]]. Nymfens levetid under vandet er normalt et år, men dette stadium kan strække sig fra et par måneder og helt op til to år eller mere, afhængig af art. Nymfen skifter hud adskillige gange i sin levetid og bliver for hvert hudskifte lidt større og kommer gradvis til at ligne det sidste stadium i nymfens liv.
 
Døgnfluerne har som de eneste insekter to stadier med vinger. SubimagoDet første er subimago-stadiet, som de færdigudviklede nymfer typisk skifter til. Nymfehuden sprækker da langs hovedet og ryggen, nårog dedet nårvingede vandoverfladeninsekt kan krybe ud af nymfehuden. Som subimagoer flyver de ind til bredden af vandløbet eller søen, hvor dyretde sætter sig på planter eller sten og omgåendeofte straks skifter til det egentlige voksenstadie, imago. Den voksne døgnflue, hvorimago, delever formererkun få timer eller [[dag]]e. Hannerne hos arter, der parrer sig i luften, danner i lune sommeraftner store sværme langs bredden. Når døgnfluen har lagt [[æg]], dør den samme dag.
 
== Udseende ==
Døgnfluenymferne vokser fra få millimeter og op til 36 mm. De kan variere kraftigt i udseende, afhængigt af hvilket økosystem de er tilpasset, såsom hurtigt eller svagt strømmende vand. De fleste arter, herunder alle danske, har tre haletråde, mens få har to. De er udstyret med gæller der stikker ud fra siderne af bagkroppen. De har facetøjne og synlige vingeanlæg. Nogle voksne hanner har stærkt forhøjede øjne, såkaldte turbanøjne, der ikke kendes fra andre insektsordener. De fleste arter er brunlige i kuløren, men med en noget lysere underside. Der er dog også helt gule arter, som Heptagenia sulphurea. Nymferne kan variere fra cremefarvede, over oliven og til sorte nuancer.▼
 
=== Nymfer ===
Døgnfluenymferne lever sædvanligvis af fastsiddende alger, planteplankton eller organisk materiale, det såkaldte ''[[detritus]],'' der næsten altid findes på bunden af enhver strøm eller sø. Egentlige rovdyr blandt døgnfluenymferne er sjældne at finde.▼
▲Døgnfluenymferne vokser i løbet af et år fra få millimeter og op til 36fuld mmstørrelse, der ofte er flere centimeter. De kan variere kraftigt i udseende, afhængigt af hvilket økosystem, de er tilpasset, såsom hurtigt eller svagt strømmende vand. De fleste arter, herunder alle danske, har tre haletråde, mens nogle få har to. De er udstyret med gællersåkaldte gælleblade, der stikker ududgår fra siderne af bagkroppen. DeGællebladene harkan facetøjnevifte ogfrisk synligeiltholdigt vingeanlæg.vand Noglehen voksneover hannerkroppen, harfor stærktat forhøjedehjælpe øjneåndedrættet, såkaldteeller turbanøjne, der ikke kendes frahos andre insektsordener. De fleste arter eroptage brunligeilt idirekte kuløren,fra men med en noget lysere undersidevandet. DerNymferne erhar dogi ogsåde heltsene gulehudskifter arter,facetøjne somog Heptageniasynlige sulphureavingeanlæg. Nymferne kan variere fra cremefarvede, over oliven og til sorte nuancer.
 
=== Subimago ===
Når døgnfluenymfen når det sidste stadium, vil den til sidst "klækkes" til et vinget insekt. Når tiden er inde, svømmer døgnfluenymfen op til overfladen, hvor nogle er hurtige til at bryde gennem overfladespændingen. I visse tilfælde kan der dog gå op til omkring 15 minutter inden det lykkes det klækkende insekt at bryde igennem. Visse arter klatrer i stedet op på et emne der rager ud af vandet. Nymfehuden sprækker nu langs hovedet og ryggen, og det vingede insekt kan krybe ud af nymfehuden og flyve væk.
Døgnfluer i stadiet subimago kendes på de matte vinger.
 
=== Imago ===
Den voksne døgnflue lever kun få timer eller [[dag]]e. Hannerne danner i lune sommeraftner store sværme langs bredden. I deres korte voksne liv indtager de hverken føde eller væske. Dens fjender er [[fugle]]. Når døgnfluen har lagt [[æg]], dør den samme dag. Æggene udklækkes og bliver til [[Nymfe (zoologi)|nymfer]].
Vingerne er skinnende og ofte klare. Nogle arter har kun et par vinger, idet bagvingerne mangler. Normalt findes to par vinger, hvor forvingerne er de største.
 
Hos nogle arter har hannerne stærkt forhøjede øjne, såkaldte turbanøjne, der ikke kendes fra andre insektordener. De fleste arter er brunlige i kuløren, men med en noget lysere underside. Der er dog også helt gule arter, som ''Heptagenia sulphurea''.
Voksne døgnfluer spiser ikke. Hannerne parrer sig med hunnerne, og dør umiddelbart efter. Hunnerne flyver efter parring mod vandløbets strøm og lægger æg så højt oppe ad strømmen som muligt, inden de dør. Denne modstrømsflyvning kompenserer for at laverne gennem deres levetid bliver fanget af strømmen og ført ned ad vandløbbet.▼
 
== Levevis ==
Døgnfluen kan godt lide at være ved [[Sø]]en, for der skal den lægge sine æg, og det er nødvendigt at der er fugtigt, ellers kan æggene ikke udklækkes. Døgnfluen vil helst være hvor der er fugtigt, og hvor der er [[læ]]. Så derfor er det ideelt ved søen på grund af fugtigheden, og de høje træer, der er hele vejen rundt om søen, giver læ.
▲Døgnfluenymferne lever sædvanligvis af fastsiddende alger, planteplankton eller organisk materiale, det såkaldte ''[[detritus]],'' der næsten altid findes på bunden af enhveret strømvandløb eller en sø. Egentlige rovdyr blandt døgnfluenymferne er sjældne. atDe kan leve frit svømmende, kravlende eller findegravende.
 
▲Voksne døgnfluer spisertager ikke føde til sig. Hannerne parrer sig med hunnerne, og dør umiddelbart efter. Hunnerne hos nogle arter flyver efter parring mod vandløbets strømstrømretning og lægger æg så højt oppe ad strømmenvandløbet som muligt, inden de dør. Denne modstrømsflyvning kompenserer for, at lavernelarverne gennem deres levetid bliver fanget af strømmen og ført ned ad vandløbbetvandløbet.
 
==Klassifikation==
Nogle [[Familie (biologi)|familier]], der er repræsenteret ved danske arter<ref>www.allearter.dk: [http://allearter-databasen.dk/?artsgruppe=Ephemeroptera&arter=1 Ephemeroptera]. Læst 28. juli 2015.</ref>:
Der findes mange arter af døgnfluer herunder:
*[[Familie ''Baetidae]]''▼
 
**[[Baetis|Slægten ''Baetis'']]
Subordenen Schistonota
*Familie ''Caenidae''
▲*[[Baetidae]]
*Familie ''Ephemerellidae''
**[[Baetis]]
*Familie ''Ephemeridae''
 
*Familie ''Heptageniidae''
== Daglig sprogbrug ==
*Familie ''Leptophlebiidae''
▲I dagligsprog bruges ordet "døgnflue" også om noget der ikke er langtidsholdbart, fx et musikhit der hurtigt forsvinder igen.
*Familie ''Siphlonuridae''
 
== Kilder/Henvisninger ==
<references />
* http://www.naturligvis.u-net.dk/
* Hans Hvass (red.) ''Danmarks Dyreverden, bind 2, Hvirvelløse dyr'', side 9-13. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
* Danmarks Fauna. Esben Petersen (1869-1942). ''[http://archive.org/stream/danmarksfaunaill08dans#page/64/mode/2up Guldsmede, Døgnfluer, Slørvinger og Copeognather].'' Forlagt af G. E. C. Gad, København 1910.
{{Commonskat|Ephemeroptera}}
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Døgnfluer"