Versionen fra 21. jul. 2015, 12:17 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. jul. 2015, 12:19 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m →‎Cuba under Fidel Castro (1959-2008): rettet intern henvisning Gå til næste forskel →
Linje 52: Fra [[revolution]]en frem til østblokkens sammenbrud havde Cuba et nært samarbejde med de østeuropæiske lande. Ifølge USAs udenrigsdepartement udgjorde den sovjetiske bistand til Cuba i [[1981]] 8 millioner amerikanske dollar per dag, men det skøn er blevet bestridt af Castro, som mener, at dette beløb også medregner al handel. At Cuba siden bruddet med USA var fuldstændigt afhængigt af handelen med Sovjetunionen var dog ubestrideligt, lige som landet åbent tog imod våben derfra.<ref>Anders Hallengren, "Cuba - sovjetisk marionett?", Världspolitikens dagsfrågor 1982/2, Utrikespolitiska institutet, s. 19-21</ref> Trods dette var Cuba fortsat beroende også af anden udenlandsk bistand, især fra [[FN]], og regnedes som et [[u-land]].<ref>Eivor Halkjær, a.a., s. 118 f</ref> Cuba støttede flere væbnede socialistiske grupper, som gjorde modstand mod [[kolonialisme\|koloniale styrer]], som [[FLN]] i Algeriet, Vietnam, Congo, Venezuela og Bolivia, og landet var fra begyndelsen i 1961 medlem af [[~~den~~Den ~~tredie~~tredje verden]]s [[De alliancefrie staters organisation]]. I 1966 dannees Tricontinentalrørelsen på Cuba, som skulle virke for en verdenomspændende revolution, og omtrent samtidig dannedes den Latinamerikanske solidaritetsorganisation i [[Havanna]] af samme grund. I begge tilfælde var regeringen en drivende kraft bag. Efter [[Che Guevara]]s død nedtonedes guerillastretegien noget,<ref>Anders Hallengren, "Cuba - sovjetisk marionett?", Världspolitikens dagsfrågor 1982/2, Utrikespolitiska institutet, s. 25-28</ref><ref>Philip Bell, a.a., s. 287</ref> men endnu i 1980-erne var Cuba den største krigsmagt i Afrika bortset fra afrikanerne selv.<ref>Anders Hallengren, "Cuba - sovjetisk marionett?", Världspolitikens dagsfrågor 1982/2, Utrikespolitiska institutet, s. 6</ref> I [[1980]] havde Cuba ifølge Castro 50.000 civile og militære udenlands, der i blandt 1.500 læger og over 100.000 soldater havde indtil da udenlands "gennemført internationalistiske opgaver".<ref>Pierre Schori, ''I orkanens öga. Om den kommande revolutionen i Centralamerika'', Stockholm Tidens förlag 1981, s. 106</ref> Den [[24. februar]] [[1976]] antoges en ny [[grundlov]], og statsledelsen gennemgik store forandringer. [[Semipræsidentialism]]en erstattedes af fuld [[præsidentialisme]], hvorved [[statschef]]en tillige blev [[regeringschef]]. I forbindelse dermed samledes magten formelt hos [[Fidel Castro]], som da blev præsident.

Cubas historie: Forskelle mellem versioner