Johannes Vermeer: Forskelle mellem versioner

== Forfalskninger ==

[[Fil:Michelangelo Caravaggio 034.jpg|thumb|[[Caravaggio]]: ''Bespisningen i Emmaus'' ([[1606]]). Van Meegerens falskneri ''Kristus og disciplene ved Emmaus'' (1936) var inspireret af dette maleri af Caravaggio.]]

Da der kun er 35 malerier, der med sikkerhed er malet af Vermeer, og pga. den fornyede interesse for hans værker, hvoraf mange tidligere var tilskrevet andre malere, har der været håb om, at der var andre uopdagede Vermeer-værker hengemt i arkiver og private samlinger. Det har medført en del polemik omkring [[forfalskning]]er. Således formåede den hollandske kunstmaler [[Han van Meegeren]] at forfalske og afhænde mindst seks malerier, som han havde udgivet for Vermeer – foruden en række malerier han havde tilskrevet [[Frans Hals]] og andre mestre. Van Meegeren, der følte sig forsmået af den etablerede kunstverden, der anså ham som teknisk dygtig, men uoriginal, havde sat sig for at skabe det perfekte Vermeer-falskneri, ved brug af lærred fra det 17. århundrede, hjemmelavet maling efter datidens opskrifter (af [[lapis lazuli]], [[blyhvidt]], [[indigo]], [[cinnober]]) og pensler med [[Grævlinger|grævlingehår]] mm. og ved brug af [[fenolformaldehyd]] fik han malingen til at se ud til at være 300 år gammel. Det første falskneri (''Kristus og disciplene ved Emmaus'') solgte van Meegeren i [[1937]] til Rembrandtselskabet for 520.000 gylden (omkring 22 millioner [[danske kroner]] i 2010). Selskabet donerede maleriet til [[Museum Boijmans Van Beuningen]] i [[Rotterdam]]. Maleriet var blevet undersøgt og verificeret som ægte af [[Abraham Bredius]], som var tidens største Vermeer-ekspert.<ref>Bredius, Abraham (november 1937). [http://web.archive.org/web/20091028082951/http://www.geocities.com/hanvanmeegerencollectie/anewvermeer.html "A new Vermeer".] ''Burlington Magazine'' 71:210-211.</ref> I de efterfølgende år forfalskede og afhændede han yderligere fem Vermeer. Bl.a. ''Kvinde grebet i hor'' som han under [[Hollands besættelse|besættelsen]] solgte til [[reichsmarschall]] [[Hermann Göring]] for 1,65 millioner gylden (ca. 40 millioner kroner, 2010). Efter [[2. verdenskrig|krigen]] blev han anklaget for landsforræderi for at have solgt ud af nederlandsk nationalejendom til fjenden, men ved en sensationel retssag forsvarede van Meegeren sig med, at det var en forfalskning og at han i virkeligheden var en helt ved at have snydt besættelsesmagten. Men fordi så mange eksperter var blevet snydt og malerierne solgt for så store beløb, var der stor modvilje mod at tro, at de faktisk var falsknerier, og van Meegeren var nødsaget til at male et nyt i fængslet for at bevise sin ”uskyld”. Han blev til slut frikendt for landsforræderi, men blev dømt for falskneri i stedet. Den endelig dom over falsknerierne blev først afsagt en flere år senere, hvor lærrederne blev underlagt røntgenundersøgelser og blypigmenter fra malingen blev underlagt en [[Radioaktivitet|radioaktiv]] henfaldsanalyse. Røntgenundersøgelserne viste, at van Meegeren have malet sine falsknerier oven på eksisterende malerier, og der fandtes et fotografi af et maleri, der kunne anes under van Meegerens. Henfaldsanalysen er baseret på at blyhvidt er produceret fra blymalm som indeholder lige dele af de to [[isotop]]er [[Bly|bly-210]] og [[Radium|radium-226]]. Både bly-210 og radium-226 er henfaldsprodukter fra [[uran-238]]; bly-210 har en halveringsperiode på 22 år og radium-226 en halveringsperiode på 1.600 år. Ved fremstilling af blyhvidt renses malmen for omkring 95% af radiumisotopen, men ikke for blyisotopen. Således kan en analyse af forholdsmængden mellem de to isotoper give et skøn over, hvor gammelt blyhvidspigmentet er. Og for van Meegerens var det ikke 300 år.