Jægergården: Forskelle mellem versioner

I næsten 200 år førte Jægergården en omtumlet tilværelse. Den har været skovridderboligskovriderbolig, traktørsted, værtshus, hjemsted for [[Kronprindsens Klub]] og funktionærbolig. I en kort periode midt i 1800-tallet blev den indrettet som [[kolera]]-lazaret og blevvar i flere år [[stiftamtmand]]sbolig og -kontor.

Til Jægergården har været knyttet flere kendte ejere, beboere og navnebeboere: lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]], sagfører [[Casper P.R. Ingerslev]], stiftamtmændene [[Carl Gustav Rosenørn]] og [[Jens Andreas Graah]], kammerherre [[Wichfeldt]], købmand [[Andreas Malling]] samt storkøbmand og landstingsformand [[Mads Pagh Bruun]], der i Aarhus har lagt navn til M.P. Bruuns Gade og butikscentret [[Bruuns galleri]].

I 2000 opførte [[Aarhus Kommune]] en ny administrationsbygning på samme grund, som den den gamle gård havde ligget på. Den har genantaget navnet ''Jægergården''. Nuværende postadresse er: ''Værkmestergade 15, Aarhus C''.

Den nye Jægergården er opført af NCC Rasmussen og Schiøtz, sammen med rådgivende arkitektfirma [[3xNielsen]] og rådgivende ingeniørfirma [[Rambøll]]. Byggeriet blev påbegyndt [[15. oktober]] [[1999]] med første spadestik [[26. oktober]] [[1999]]. Afleveret klar til indflytning [[14. december]] 2000. Indviet [[9. marts]] 2001.

Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver fra [[alfabet]]ets bogstaver, kalligrammer. Motiverne er udarbejderudarbejdet af [[design]]er og arkitekt [[Finn Sködt]]. Indvendigt er hallens vægge beklædt med [[ahorn]] og gulv i [[ask-slægten|ask]].