Retsopgøret efter besættelsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) m link |
JayPeque (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 1:
[[File:May 5th 1945 (10267249784).jpg|thumb|Demonstration i Odense med krav om dødstraf over krigsforbryderne]]
'''Retsopgøret''' er betegnelsen på de især [[strafferet]]lige sager, der førtes mod personer, som under [[besættelsen]] havde samarbejdet med [[
Retsopgørets grundlag var [[Landsforræderloven|straffelovstillægget]], som var udarbejdet i besættelsens sidste år og blev vedtaget kort efter [[befrielsen]]. Straffelovstillægget kriminaliserede handlinger, der havde fundet sted efter den [[29. august]] [[1943]], hvilket blev et af de alvorligste kritikpunkter mod loven, idet det blev gjort gældende, at love med tilbagevirkende kraft strider mod en retsstats principper.
Anklagede efter straffelovstillægget var især personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste eller havde haft utilbørligt økonomisk samarbejde med besættelsesmagten (de såkaldte [[værnemager]]e).
Linje 10:
Af de 32, der afsonede livsvarigt fængsel, blev den sidste løsladt i [[1956]]. Alle de udenlandske statsborgere, der var blevet dødsdømt, blev benådet, så det var kun danske statsborgere, som blev henrettet.
De to kvinder, der blev dødsdømt var [[Grethe Bartram]] og [[Anna Lund Lorentzen]]. Begge straffe blev ændret til livsvarigt fængsel og begge blev løsladt i
== Liste over henrettede ==
| |||