Marsvin (hval): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zoizit (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Pattedyr i Danmark ved hjælp af Hotcat |
Weblars (diskussion | bidrag) småting |
||
Linje 30:
}}
{{Harflertydig2|Marsvin}}
'''Marsvin''' (''Phocoena phocoena'') er en af de mindste af alle [[tandhvaler]]. Det kaldes også for "almindeligt marsvin" for at adskille arten fra de 5 andre anerkendte arter i [[marsvin-familien
== Fysisk beskrivelse ==
Marsvinet er en relativt lille [[hval]]. Den er omtrent 75 cm lang ved fødslen. Hannerne vokser op til at blive 1,6 meter, og hunnerne 1,7 meter. Hunnerne er tilsvarende tungere, med en maksimal vægt på omtrent 75 kg, i forhold til hannernes 60 kg. Kroppen er robust, og dyret når sin maksimale diameter lige foran dens trekantede rygfinne. Lufferne, rygfinnen, halen og ryggen er mørkegrå. Siden er en letplettet lysere grå nuance. Undersiden er næsten hvid, selv om der ofte er grå striber der går langs halsen fra munden til lufferne. Marsvin lever op til 25 år.
Der er 22-28 tænder i hver kæbehalvdel, tænderne er delvis skjult i tandkødet og de er afvigende i forhold til [[delfiner|delfiners]] spidse tænder, idet deres krone er skiveformet sammentrykt.
Marsvinet ånder ca. fire gange i minuttet.
Parringstiden falder i juli-august. Efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder føder hunnen 1 unge, der vejer 6–8 kg og er 60–80 cm lang. Denne dier i ca. 8 måneder. I en alder af ca. 14 måneder er den kønsmoden.
Marsvinets ringe størrelse og den lille trekantede rygfinne gør arten forholdsvis let kendelig. De typiske marsvinerul er ligeledes et godt holdepunkt.▼
[[Fil:Harbor Porpoise Fjord Baelt Denmark.JPG|left|thumb|200px|Marsvin ses sjældent over vandet - med mindre de er trænet til det.]]
[[Fil:Harbor Porpoise.3.jpg|thumb|right|250px|Det danske navn stammer fra den griselignende lyd, den kommer med, når den er oppe og trække vejret]]
== Population og distribution ==
Arten er udbredt i koldere kystområder på [[nordlige halvkugle|den nordlige halvkugle]], især i områder med en gennemsnitstemperatur på ca. 15 °C. I Vesteuropa findes skønsmæssigt knap 400.000 marsvin, heraf omkring 250.000 i [[Nordsøen]] og indre danske farvande<ref>P. S. Hammond, P. Berggren, H. Benke, D. L. Borchers, A. Collet, M-P. Heide-Jørgensen, S. Heimlich, A. R. Hiby, M. F. Leopold, and N. Øien (2002). Abundance of harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters. J.Appl.Ecol. 39:361-376.</ref>. Tidligere fandtes også solide bestande i [[Sortehavet]] og [[Østersøen]], men disse er i dag små og stærkt truede.
== Levevis ==
Marsvin foretrækker som leveområde rolige farvande med ca. 20 meters dybde nær kysten, men ses også ofte ude på det åbne hav.
Den ernærer sig næsten udelukkende af fisk og
I de danske farvande findes marsvin specielt talrigt i [[Storebælt]] og [[Lillebælt]], men kan træffes regelmæssigt i alle områder på nær [[Limfjorden]] og
▲I de danske farvande findes marsvin specielt talrigt i [[Storebælt]] og [[Lillebælt]], men kan træffes regelmæssigt i alle områder på nær [[Limfjorden]] og Farvandet omkring [[Bornholm]].
▲Lignende arter:
▲Marsvinets ringe størrelse og den lille trekantede rygfinne gør arten forholdsvis let kendelig. De typiske marsvinerul er ligeledes et godt holdepunkt.
== Adfærd ==
Marsvin lever i mindre flokke, fra 2 til 8 dyr. På grund af deres sky natur er deres vilde adfærd svær at studere. Forskning i fangenskab har dog vist, at marsvinet er ekstremt intelligent og lærenemt, sammenligneligt med [[delfin]]er. I naturen udviser de meget sjældent luftakrobatik, og man skal i det hele taget være meget heldig for at se mere end en rygfinne i et splitsekund, før marsvinet er dykket igen.
Ligesom [[delfiner]] og visse andre [[tandhvaler]], anvender marsvin [[biosonar]] til at orientere sig med, lokalisere føde og muligvis endda kommunikation med artsfæller.<ref>{{cite paper|url=http://www.marinebioacoustics.com/files/2010/Clausen_et_al_2010.pdf|title=Click Communication In Habour Porpoises, ''Phocoena Phocoena''|author=Tubbert Clausen ''et.al''|publisher=AB Academic Publishers|journal=The International Journal of Animal Sound and its Recording|Volume=20|page=1-28|year=2010|accessdate=11. april 2015}}</ref> De udsendte klik-lyde er høj-[[frekvens|frekvente]] signaler med en smal [[Båndbredde (signalbehandling)|båndbredde]]. Der har vist sig at være forskelle på biosonarens karakter, alt efter om de undersøgte marsvin har været i fangenskab eller fritlevende
==
[[Fil:Marsvinefangst Gamborg Fjord38.jpg|thumb|250px|Marsvinefangst i Gamborg Fjord i 1800-tallet]]
Line 67 ⟶ 65:
Siden 1500-tallet og til ca. 1950 er de også blevet jagtet i danske farvande, for kødets og især spækkets skyld. Spækket blev kogt til [[tran]], der brugtes til belysning. I 1800-tallet blev der mindst nedlagt 140.000 marsvin i danske farvande. Jagten foregik som drivjagt, som kendes i dag fra [[grindedrab]] på [[Færøerne]], hvor en flok marsvin blev drevet af små både ind i bunden af en lavvandet fjord og slagtet. Det mest kendte sted for marsvinefangst i Danmark er [[Gamborg Fjord]] og [[Svinø]] (der har navn efter marsvinene) ved [[Middelfart]].
Marsvin fanges i dag kun få steder i verden, bl.a. [[Grønland]]. Den største trussel mod marsvin er i stedet bifangst i fiskeriet, specielt [[nedgarn]]-fiskeri efter [[torsk]] og [[pigvar]]. Der fanges også ofte marsvin i [[bundgarn]], men i disse fanges dyrene levende og kan slippes uskadte ud, når garnet røgtes.
I 1994 druknede skønsmæssigt 7.000 marsvin i det danske nordsøfiskeri,<ref>M. Vinther (1999). Bycatches of harbour porpoises (''Phocoena phocoena'' L.) in Danish set-net fisheries. J.Cetacean.Res.Manage. 1 (2):123-135.</ref><ref>M. Vinther and F. Larsen (2004). Updated estimates of harbour porpoise by-catch in the danish bottom set gillnet fishery. J.Cetacean.Res.Manage. 6 (1):19-24.</ref> men i dag er tallet sandsynligvis noget lavere på grund af nedgang i torskefiskeriet og indførelsen af påbudte akustiske alarmer på nettene, som skal holde marsvinene på afstand.
Line 80 ⟶ 78:
== Se også ==
*
{{Commonskat|Phocoena phocoena}}
| |||