Konstitutionelt monarki: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Pugilist (diskussion | bidrag) {{hvem?}} |
m Datomærker for artikler hvor enkelte passager behøver uddybning |
||
Linje 5:
I et konstitutionelt monarki overgår posten som [[statsoverhoved]] ved arv inden for en kongelig familie. I et konstitutionelt monarki er statsoverhovedet ikke [[regeringsleder]], men den person hvis navn koordinerer det [[parlament]]ariske systems regeringsfunktioner. Der er undtagelser. Både [[Sveriges regenter|Kongen af Sverige]] og [[Japans kejsere|Japans kejser]] er udelukket fra den praktiske proces i regeringsledelsen af deres landes moderne forfatninger. Begge lande betegnes dog som konstitutionelle monarkier.
Det siges{{hvem?|dato=2015}} om det konstitutionelle monarki, at monarken er [[magthaver]] af navn, men ikke ''af gavn''. De fleste af de moderne konstitutionelle monarkier har deres oprindelse i tidligere mere magtorienterede monarkier, hvor monarken ofte styrede landet enevældigt. Det er ikke et krav i et konstitutionelt monarki at [[parlament]]et/[[folketing]]et er [[demokrati]]sk valgt, men det er ofte tilfældet.
[[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|Storbritannien]] er et af de ældste konstitutionelle monarkier, som ikke har en skreven grundlov. I stedet fungerer det under en samling af ''skrevne'' love, uskrevne regler, [[Konge|royale]] [[privilegium|privilegier]] og [[tradition]]er, som tilsammen former Storbritanniens uskrevne grundlov.
| |||