Weimarrepublikken: Forskelle mellem versioner

Det tyske riges forfatning af 11. august 1919 gav navn til republikken. Efter forfatningen udgjorde Tyskland en republik, hvis statsmagt udgik fra Folket, og hvis ved [[Versailles-freden|Versaillesfreden]] af 1919 indskrænkede landområde bestod af de tyske landes områder, hvilke atter i det hele faldt sammen med de tidligere tyske enkeltstaters.<ref name="Berlin 10">[http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0020.html Berlin, s. 10]</ref> Dog kunne disse ændres ved rigslov, og sådan ændring indtrådte delvis kort efter forfatningens vedtagelse, idet de 7 små lande Sachsen-Weimar-Eisenach, Sachsen-Meiningen, Reuss, Sachsen-Altenburg, Sachsen-Gotha — ikke derimod Sachsen-Coburg, der blev forenet med Bayern — Schwarzburg-Rudolstadt og Schwarzburg-Sondershausen fra 1. maj 1920 blev forenede til et nyt land, Thüringen.<ref name="Berlin 10"/> I øvrigt var landene de samme som de tidligere tyske enkeltstater, men deres stilling til riget blev en mere underordnet, hvorfor de heller ikke i rigsforfatningen benævntes "stater", men kun "lande".<ref name="Berlin 10"/> Ikke alene var rigets kompetence blevet langt mere udvidet end før, så at landene havde mistet såvel enhver selvstændig ret til at optræde udad til som også enhver selvstændig myndighed til at pålægge skatter, men det rigsorgan, hvor igennem de enkelte lande som sådanne deltog i rigsstyrelsen, rigsrådet, stod i betydning langt tilbage for det tidligere, de forbundne regeringer repræsenterende forbundsråd, der retligt var at anse for rigets øverste organ. Dernæst var det nu også rigsforfatningen, der bestemte, hvilken regeringsform de enkelte lande måtte have, idet det i artikel 17 udtaltes, at ethvert land skulle have en republikansk — "freistaatliche" — forfatning, at folkerepræsentationen skulle være valgt ved almindelige lige, umiddelbare og hemmelige valg af alle rigstyske mænd og kvinder efter grundsætningerne for forholdstalsvalg, og at landsregeringerne skulle have repræsentationens tillid.<ref name="Berlin 10f">[http://runeberg.org/salmonsen/2/20/0020.html Berlin, s. 10f]</ref> De enkelte tyske lande kunne altså ikke mere frit skifte regeringsform, altså fx indføre [[diktatur]] eller genindføre [[monarki]]et, uden at krænke rigsforfatningen. Ikke desto mindre var de tyske "lande" vedblivende at anse for stater, der selv havde givet sig deres egne forfatninger og derfor også inden for rigsforfatningens rammer selv kunne ændre dem igen. Men de var naturligvis nu i endnu højere grad end før ikke-suveræne stater — de tidligere enkelte større stater hjemlede reservatrettigheder var nu helt bortfaldne — og den øverste statsmagt i den forbundsstat, som Tyskland vedblivende udgjorde, lå i endnu højere grad end før hos rigets organer.<ref name="Berlin 11">[http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0021.html Berlin, s. 11]</ref>

 

 

=== Rigspræsidenten ===