Hans Koch (arkitekt): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Værker: punktopstilling |
Flertydige WL: Vestre Kirkegård → Vestre Kirkegård (København), Peter Nielsen → Peter Nielsen (arkitekt) |
||
Linje 3:
'''Hans Henrik Koch''' ([[25. september]] [[1873]] i [[København]] – [[5. september]] [[1922]] i [[København]]) var en dansk [[arkitekt]].
Begravet på [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]]. Forældre: Assessor, senere [[Højesteret]]sjustitiarius Peter Frederik Koch og Adamine Vilhelmine Mathilde Hauch. Gift [[12. september]] [[1902]] i København med Anna Johanne Syberg Petersen, født [[13. august]] [[1873]] på [[Søbysøgård]], død [[19. august]] [[1918]] i København, datter af forhenværende forpagter på [[Brockdorff (hovedgård)|Brockdorff]] Rasmus Syberg Petersen og Anna Frederikke Lollesgaard. Hans Koch var barnebarn på fædrene side af arkitekten [[Jørgen Hansen Koch]] og fader til arkitekten [[Peter Koch]].
== Uddannelse ==
Linje 25:
== Restaureringer ==
Sammen med Carl Petersen: Vedligeholdelse af [[Thorvaldsens Museum]] og istandsættelse af [[Domhuset i København|Domhuset]] (fra 1919); ombygning af Admiral Gjeddes Gård, St. Kannikestræde 10 (1918-20, præmieret). Projekter sammen med Carl Petersen: Ting- og Arresthus i Kerteminde (3. Pr. 1908); Nationalmuseum i Gothersgade (1921) ; Forslag til Bebyggelse af [[det Classenske Fideicommis]]' grunde mellem Arendalsgade og Classensgade (gennemført 1924 i bebyggelsen ved [[Classens Have]] af [[Povl Baumann]], [[Ole Falkentorp]] og [[Peter Nielsen (arkitekt)|Peter Nielsen]]).
Hans Kochs navn er i særlig grad knyttet til omvurderingen af [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansens]] arkitektur, som i forbindelse med kampen mod det projekterede spir på [[Vor Frue Kirke (København)|Frue Kirke]] fik stor betydning for arkitektgenerationen omkring [[1. Verdenskrig]]. Det var Koch, som rejste spirkampagnen og organiserede den udstilling af C.F. Hansens arbejder, som blev spirmodstandernes sagligt mest betydningsfulde argument. Det var ligeledes ham, som fik kommunen til at rejse [[Niels Skovgaard]]s Havhestebrønd på [[Kultorvet]] (senere flyttet til [[Kunstindustrimuseet]]s Grønnegaard), og han nød i det hele inden for en snævrere kreds en umådelig autoritet.
| |||