Speciel relativitetsteori: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Relativisme: flertydiglinkfix : Gud (monoteistisk)
Jeg har ændret stykket om absolut rum
Linje 1:
[[Fil:Albert Einstein 1979 USSR Stamp.jpg|thumb|280px|<math>E=mc^2</math>]]
'''Den specielle relativitetsteori''' er en [[fysik|fysisk]] teori publiceret i [[1905]] af [[Albert Einstein]]. Den erstattede den [[newtons love|Newtonske]] opfattelse af [[tid]] og [[rum|rum,]] ogved inddrogat [[elektromagnetisme]]gøre i formbrug af [[Maxwellsdet ligninger]].faktum at lysets hastighed er konstant (Teorien kaldes desuden for 'speciel', fordi den er et specialtilfælde af den mere generelle relativitetsteori; således ses der bort fra [[gravitation]]en (tyngdekraften). Ti år senere publicerede Einstein en [[almen relativitetsteori]], som medinddrager tyngdekraften.
 
== Baggrund ==
I den klassiske [[fysik]], det vil sige før Einsteins relativitetsteorier, var mekanikken grundlagt af [[Galileo Galilei]] og [[Isaac Newton]]. Da de i deres tid kom med deres teorier om bevægelse og kræfter, revolutionerede det fysikken. Det ville senere vise sig, at deres teorier på samme vis blev overskrevet af en nyere og meget mere generel teori, relativitetsteorien.
 
=== RelativismeAbsolut rum ===
Newton havde en idé om at der eksisterede absolut rum, og at det var muligt at stå stille i forhold til dette rum. Han havde altså en idé om at man kunne tale om at være i hvile og at være i bevægelse i absolut forstand, ikke blot i relativ forstand. Samtidigt accepterede han dog præmissen om, at man ikke ville kunne afgøre, hvorvidt man bevægede sig fremad med konstant hastighed eller ej. Dette fænomen har de fleste lagt mærke til, når de har siddet i et tog og ikke vidst, om det var det modsatte tog der bevægede sig bagud eller det tog man sad i, der bevægede sig frem. Man kunne forestille sig at forsøge at kaste en bold op i luften eller lave et andet fysisk eksperiment, men igen vil resultatet af eksperimentet være det samme uafhængigt af, hvorvidt man er i bevægelse eller ej: Bolden vil gå op i en lige linje og falde ned i en lige linje. Faktisk vil intet fysisk/mekanisk eksperiment kunne fortælle dig, om du er i konstant bevægelse eller i stillestående tilstand, et princip der kaldes for "relativitetsprincippet." (Navnet er dog meget misvisende, da det antyder det modsatte af det princippet egentlig siger, nemlig at de mekaniske love er de samme for alle observatører og dermed absolutte.)
I [[Aristoteles]] tid var opfattelsen at, et hvert legeme var i en absolut hviletilstand, med mindre det blev påvirket af en kraft. Da Newton kom med sine [[Newtons love|3 love]], blev det klart, at en sådan absolut hviletilstand ikke fandtes. Man kunne for eksempel betragte en sky der driver over himlen. Står man på jorden, ser det ud som om skyen bevæger sig, og man selv står stille, men man kunne lige så godt se på os fra skyen. Der vil det se ud, som om vi bevæger os, og skyen selv er i hvile. Denne modsigelse eliminerede, at der er et absolut rum. Altså er det ikke muligt at tildele en begivenhed en absolut position i rummet. Det afhænger af hvor man ser det fra. Sjovt nok accepterede Newton ikke denne konsekvens af sine egne love, da det ikke passede med hans opfattelse om en absolut [[Gud (monoteistisk)|Gud]].
 
=== Absolut tid ===
DerI varNewtons fysik denvar andendet sidesamtidigt enighed om,antaget at dertid måtte være envar absolut tid. Det vil sige, at den tid der går mellem to begivenheder, må være den samme for alle der observerer dem. Dette virker jo logisk nok, men relativitets teorien modviste senere dette. I [[1865]] kom fysikeren [[James Clerk Maxwell]] med nogle ligninger, der forudsagde, at lyset altid ville have samme konstante hastighed. Dette var lidt af et problem, da man jo havde afskaffet det absolutte rum.
 
Lyset måtte bevæge sig med konstant fart i forhold til et eller andet. Her opfandt man [[Æter (fysikhistorie)|æteren]]. Et slags medium, som lyset bevæger sig igennem, på nøjagtig samme måde som lyd bevæger sig gennem luft. Som følge af Newtons teorier, måtte al bevægelse være relativ. Det vil sige at hvis man kørte i en bil med 50km/h, og kastede en bold afsted med 20km/h i samme retning som bilen kørte med, ville boldens fart være 70km/h, hvis man så den fra fortovet. I [[1887]] forsøgte [[Michelson–Morley eksperimentet|Albert Michelson og Edward Morley]] at undersøge lysets fart relativt til jordens, og derved deres egen bevægelse gennem æteren. De opstillede et apparat, som gjorde dette muligt.