J.Th. Lundbye: Forskelle mellem versioner

 

[[Fil:Johan Thomas Lundbye 001.jpg|thumb|J.Th. Lundbye, ''Hankehøj'', 1847, [[Hirschsprungske Samling]].]]

[[Fil:En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord.jpg|thumb|J.Th. Lundbye, ''En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord'', 1843, [[Statens Museum for Kunst]].]]

[[Fil:To køer på en åben mark.jpg|thumb|J.Th. Lundbye, ''To køer på en åben mark'', 1845, Statens Museum for Kunst.]]

[[Fil:Hunden ved stranden.jpg|thumb|Hunden ved stranden, fra bogen ''Fabler for børn'' af [[H.V. Kaalund]]]]

== Landskab og dyr ==

Lundbye havde stadig en ikke ringe kamp at bestå med en teknik, som han ikke ret elskede, men som han følte, han måtte tilegne sig, hvad det end skulle koste, og det mente hans venner også. Men hans natur værnede om hans [[talent]]. Når han ville male, gik han ikke med kammeraterne til de tætte, grønne skove, de bugnende kornmarker, men han søgte ud til landets åbne vidder med sandede bakker og øde brinker, med blege farver over de spredte, vind omsuste træer og med stor luft, hvori mægtige skyer på deres svaneflugt kastede vekslende skygger over landet. Der fandt han i linjernes spil den ynde, som genspejlede sig i hans sjæl og gik over på billedfladen. Hans kortsynethed, hvori han selv og andre så en hindring, der måtte virke hæmmende på hans udvikling, gjorde ham netop til banebryder for en fri malerisk behandling, der gav oliemaleriets tunge farver lethed og luftighed. For hans øje samlede enkelthederne sig i masser, der gave hans syn på landskabet en storladenhed og en sandhed, som hans samtidige ikke rigtig kunne være med til straks; de så enkelthederne for godt. Selv når hans ven og studiefælle P.C. Skovgaard, der ellers i den tekniske udførelse kunne være ham en støt og pålidelig rådgiver, malede et billede fra de samme egne, blev dog valget anderledes. Skovgaard malede ''Vognserup Allé'' med de mægtige træer i deres frodigste sommerpragt, Lundbye malede engen eller græsmarken med de lave bakker, der blidt fortonede sig i det fjerne. Et stort [[landskabsmaleri]], ''Kystparti ved Isefjord'', som nu stråler i genfødt herlighed på en ende væg i en af Kunstmuseets nye sale, var udstillet 1843 og blev købt til [[Den Kongelige Malerisamling]]. Men efterhånden fandt dyrene atter plads i en jordbund, som ved ihærdige studier, så at sige på ny, var bleven beredt for dem. Allerede 1841 konkurrerede han igen, men forgæves, om den neuhausenske præmie med ''En Malkescene'', der imidlertid blev købt til den kongelige samling, og i 1844 vandt samlingen et billede, hvori dyremaleren trådte helt og fuldbåren frem, ''Det indre af en Kostald'', med sin fine lysvirkning, sine livfuldt gengivne dyr og sin naive, i al umiddelbarhed fra dyrenes egen verden hentede, fordringsløse lille handling. Og i endnu højere grad trådte dyrenes liv og færd skønt og karakteristisk frem i hans tegninger, undertiden gengivne af andre ([[H.V. Kaalund|Kaalunds]] ''Fabler for børn'', 1845), undertiden i træsnit eller radering mere umiddelbart fra hans egen hånd.