Varmekapacitet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
har slettet et "er" for meget i starten. |
Drlectin (diskussion | bidrag) Sammenskrivning med Varmefylde - to artikler med samme emne. Skal redigeres. |
||
Linje 12:
Et fysisk systems varmekapacitet er sjældent konstant, men kan bl.a. afhænge af temperatur, tryk og volumen.
Et [[stof (fysik)|fysisk stofs]] '''varmefylde''', '''c-værdi''', '''specifikke varmekapacitet''' eller '''specifikke varme''' er forholdet mellem den [[varme]]mængde der skal til for opnå en given temperaturændring, for en hvis [[Masse_(fysik)|masse]] af stof. Varmefylde betegnes med symbolet <math>c</math>.
I SI enheder måles varmefylde i [[joule]] pr. [[kelvin]] pr. [[kilogram]]
<math> c = \tfrac{J}{kg \cdot K}</math>
Med disse enheder angiver varmefylde således hvor meget energi, målt i joule, der skal anvendes for at opvarme 1 kilogram af stoffet 1 kelvin.
Da temperaturforskelle målt i kelvin og [[celsius]] er lige store angiver man ofte varmefylde i joule pr. celsius pr. kilogram. Så bliver enheden <math> c = \frac{J}{kg \cdot^{\circ}C}</math>
Et stofs varmefylde varierer normalt som funktion af temperaturen. F.eks. er flydende [[vand]]s (H<sub>2</sub>O) varmefylde ved ca. 0 °C og 100 °C ca. 4210 <math>\tfrac{J}{kg \cdot K}</math> – ved 30-40 °C er varmefylden 4186 <math>\frac{J}{kg \cdot K}</math>.
Ved faseovergange er varmefylden, som funktion af temperaturen, diskontinuert.
Varmefylden er givet som forholdet mellem [[varmekapacitet]] og [[Masse (fysik)|masse]], således <math>c = \frac{C}{m}</math>.
Varmekapacitet såvel som varmefylde afhænger bl.a. af tryk og temperatur. Når volumen holdes konstant, anvendes ''V'' som subscript, og når trykket holde konstant anvendes ''p'' som subscript. Forholdet mellem de to kaldes for [[adiabateksponenten]].
== Varmefyldetabel for nogle kendte stoffer ==
Varmefyldetabel for nogle gasformige stoffer, sorteret efter varmefylde:
{| class="wikitable"
|- bgcolor="#efefef"
!Stof !! fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C !! ca. varmefylde (kJ×kg<sup>-1</sup>×°C<sup>-1</sup>)
|-
|[[hydrogen]] || gas || 14,3
|-
|[[helium]] || gas || 5,2
|-
|H<sub>2</sub>O [[Vanddamp]] || gas (T<sub>vanddamp</sub> ca.= 100 °C) || 1,84
|-
|[[Luft]] || gas || 1,005<ref>[http://www.engineeringtoolbox.com/air-properties-d_156.html engineeringtoolbox.com: Air Properties]</ref>
|-
|[[Carbondioxid|CO<sub>2</sub>]] || gas || 0,79
|}
Varmefyldetabel for nogle flydende stoffer, sorteret efter varmefylde:
{| class="wikitable"
|- bgcolor="#efefef"
!Stof !! fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C !! ca. varmefylde (kJ×kg<sup>-1</sup>×°C<sup>-1</sup>)
|-
|H<sub>2</sub>O [[Vand]] || flydende || 4,184–4,186
|-
|[[Ethanol]] || flydende || 2,46
|-
|[[Olie]] || flydende (simpel formel) || 2,0+0,0003*(T-100)
|-
|[[Olie]] || flydende (ny formel) || <math>(1,6848+0,00339*T)/(\surd\rho)</math>
|-
|[[Kviksølv]] || flydende || 0,139
|}
Varmefyldetabel for nogle faste stoffer, sorteret efter varmefylde:
{| class="wikitable"
|- bgcolor="#efefef"
!Stof !! fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C !! ca. varmefylde (kJ×kg<sup>-1</sup>×°C<sup>-1</sup>)
|-
|H<sub>2</sub>O [[is (vand)|is]] || fast (T<sub>is</sub> ca.= 0 °C) || 2,1
|-
|[[Træ]] || fast || ca. 1,7
|-
|[[Jord]] || blanding (porøs) || 0,92
|-
|[[Aluminium]] || fast || 0,900
|-
|[[Sand]] || fast || 0,835
|-
|[[Jord]] || fast || 0,800
|-
|[[Granit]] || fast || 0,790
|-
|[[Grafit]] || fast || 0,720
|-
|[[Diamant]] || fast || 0,502
|-
|[[Jern]] || fast || 0,444
|-
|[[Kobber]] || fast || 0,385
|-
|[[Guld]] || fast || 0,129
|}
Mange andre tabelværdier for varmefylde kan findes [[:en:heat_capacity#Table of specific heat capacities|her]] og her<ref>[http://www.engineeringtoolbox.com/specific-heat-fluids-d_151.html The Engineering Toolbox]</ref> både for gasformige, flydende og faste stoffer.
== Vands varmefylde ==
Bemærk at flydende vand (H<sub>2</sub>O) har en ganske høj varmefylde i forhold til andre stoffer der er almindelige på jordoverfladen. Dette er grunden til at klimaet i egne der er omgivet af meget hav, f.eks. [[Danmark]], er mere temperatur-stabilt end det mere ekstreme [[fastlandsklima]]. Man kunne sige at vand er en varme[[puffer]], der begrænser temperaturens udsving på Jorden.
== Kilder/referencer ==
{{reflist}}
* [http://www.engineeringtoolbox.com/specific-heat-fluids-d_151.html engineeringtoolbox.com: Liquids and Fluids – Specific Heat Capacities]
== Se også ==
* [[Fase (stof)]]
* [[Varmeledningsevne]]
* [[Smeltevarme]]
Line 22 ⟶ 120:
[[Kategori:Termodynamik]]
[[Kategori:Fysisk størrelse]]
[[ca:Calor específica]]
[[en:Specific heat capacity]]
| |||