Svetlana Aleksijevitj: Forskelle mellem versioner

'''Svetlana Aleksijevitj''' Светлана Александровна Алексиевич (født [[31. maj]] [[1948]] i Stanislav (i dag [[Ivano-Frankivsk]]) i [[Sovjetrepublik|sovjetrepubliken]] [[Ukrainske SSR|Ukraine]]), er en hviderussisk, [[Russisk (sprog)|russiksproget]] forfatter. Aleksijevitj har skrevet en række dokumentarromaner om "sovjetmennesket". Blandt de bedst kendte bøger er ''Bøn for Tjernobyl'', ''Krigen har intet kvindelig ansigt'' og Tiden second hand: det røde menneskes endeligt. Som en af den nutidige russiske litteraturs fornemmeste repræsentanter, blev hun i 2015 tildelt [[Nobelprisen i litteratur]] "for hendes mangestemmige værk, et monument over lidelse og mod i vor tid".<ref>[http://www.gp.se/kulturnoje/recensioner/bocker/1.1936012-svetlana-aleksijevitj-tiden-second-hand-slutet-for-den-roda-manniskan GP 2013-08-19]</ref><ref name="nobel.org"><span>Svenska{{cite akademien.web|title=The Nobel Prize in Literature 2015|url=http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/literature/laureates/2015/|publisher=nobelprize.org|accessdate={{date|2015-10-20}}}}</spanref><ref name="nobel">{{cite web|title=Nobelpriset i litteratur år 2015|url=http://www.svenskaakademien.se/press/nobelpriset-i-litteratur-ar-2015|publisher=[[Svenska akademien]]|date={{date|2015-10-8}}|accessdate={{date|2015-10-20}}}}</ref>

Svetlana Aleksijevitj valgte at blive forfatter efter at have bidraget til den hviderussiske forfatter Ales Adamovitjs arbejde. Gennem Adamovitj fandt Aleksijevitj en arbejdsmetode og en fremgangsmåde som passede med hendes ambitioner om at give "almindelige" mennesker en stemme i litteraturen. Ales Adamovitj kaldte de kollektivromaner han var medforfatter til for "roman-oratorium", "vidnesbyrdsoman" og "episk kor". Udfra disse idéer har Aleksijevitj før hver bog og hvert emne talt med hundredevis personer og samlet stemmer og vidnesbyrd om mennesket i Sovjetunionen.<ref name="Biografi på Aleksijevitjs hemsidaBiografi_paa_Aleksijevitjs_hemsida">[http://alexievich.info/biogr_EN.html Biografi på Aleksijevitjs hjemmesidhjemmeside]e</ref><ref name="The Peace Prize of the German Book TradeThe_Peace_Prize_of_the_German_Book_Trade">[http://www.friedenspreis-des-deutschen-buchhandels.de/445950/?aid=626480 The Peace Prize of the German Book Trade]</ref>

Aleksijevitj kalder sin serie dokumentarromaner for "Utopiens stemmer – Historien om det røde menneske". Den første bog i serien er ''Krigen har intet kvindelig ansigt'' hvor kvinder fortæller om deres tid i den [[Den Røde Hær]] under det [[Store Fædrelandskrig]] (anden verdenskrig). Bogen var færdig i 1983 men blev anklaget for at vanhelige den heroiske sovjetiske kvinde og blev ikke udgivet før [[Mikhail Gorbatjov|Gorbatjov]] indførte [[glasnost]] i 1985. Samme år blev ''De sidste vidner'', om børns oplevelser af krigen udgivet. Derefter skrev Aleksijevitj ''Zinkpojkarna'' (1989), i hvilken soldater og soldatermødre vidner om Sovjetunionens krig i Afghanistan. Bogen kritiseredes skarpt af militære og kommunister. På dette tidspunkt gik Sovjetunionen mod sin opløsning og [[Hviderusland]] blev en uafhængig stat med navnet Belarus, officielt Respublika ''Belarus ''i 1991. En retssag mod Aleksijevitj og hendes bog ''Zinkpojkarna'' blev indledt i 1992 i [[Minsk]] men takket være demokratiske kræfter i landet blev tiltalen frafaldet. I1993 udkom ''Forført af døden'' hvor Aleksijevitj taler med personer som i deres fortvivlelse over at de sovjetiske idealer forvitrede prøver at begå selvmord. I den omtalte bog ''Bøn for Tjernobyl'' (1996) har hun samlet udtalelser om tiden efter [[Tjernobylulykken]].<ref name="Biografi på Aleksijevitjs hemsida">[http:Biografi_paa_Aleksijevitjs_hemsida//alexievich.info/biogr_EN.html Biografi på Aleksijevitjs hjemmesid]e</ref>

I slutningen af 1990-erne blev Aleksijevitj udsat for chikane og pres af [[Aleksandr Lukasjenko|Lukasjenkoregim]]<nowiki/>et og i år 2000 forlod hun landet. Gennem organisationen ''The International Cities of Refuge Network'' fandt hun et fristed i nogle vesteuropæiske byer. Aleksijevitj boede først i Paris, fra 2006 og 2008 i Gøteborg og derefter i Berlin. Hun flyttede tilbage til Minsk i 2011.<ref name="The Peace Prize of the German Book Trade">[http:The_Peace_Prize_of_the_German_Book_Trade//www.friedenspreis-des-deutschen-buchhandels.de/445950/?aid=626480 The Peace Prize of the German Book Trade]</ref><ref>[http://www.vartgoteborg.se/prod/sk/vargotnu.nsf/2/kultur_o_fritid,svetlana_aleksijevitj_kommer_hem Vårt Göteborg.se]</ref><ref>[http://www.pen-deutschland.de/en/themen/writers-in-exile/ehemalige-stipendiaten/swetlana-alexijewitsch/ PEN Deutschland]</ref>

Den sidste bog i serien, "Utopiens stemmer", ''Tiden second hand: det røde menneskes endeligt'', om livet efter Sovjetunionens opløsning, blev udgivet i 2013. Aleksijevitj arbejder for näuværende  (2013) på en dokumentarroman hvis engelske titel er ''The Wonderful Deer of the Eternal Hunt.'' Bogen handler om menneskers kærlighed til hinanden.<ref name="Biografi på Aleksijevitjs hemsida">[http:Biografi_paa_Aleksijevitjs_hemsida//alexievich.info/biogr_EN.html Biografi på Aleksijevitjs hjemmesid]e</ref>

Svetlana Aleksijevitj blev i 1996 tildelt Tucholskypriset af Svenska PEN. Hun er tillige blevet tildelt priser i Tyskland, Rusland, Italien, Frankrig, USA og Polen.<ref name="The Peace Prize of the German Book Trade">[http:The_Peace_Prize_of_the_German_Book_Trade//www.friedenspreis-des-deutschen-buchhandels.de/445950/?aid=626480 The Peace Prize of the German Book Trade]</ref> Hun modtog i 2011 [[Ryszard Kapuściński-prisetprisen for litterær reportage]] og blev i 2015 tildelt [[Nobelprisen i litteratur]].<ref name="nobel"><span>Svenska akademien. <org/span></ref>