Versionen fra 8. sep. 2014, 14:59 redigér Dipsacus fullonum bot (diskussion \| bidrag) Botter 12.818 edits m Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. okt. 2015, 15:30 redigér fjern redigering Moeng (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 19.766 edits m korrektion Gå til næste forskel →
Linje 8: '''Epilepsi''' er et [[neurologi]]sk fænomen, en forstyrrelse i [[hjerne]]n, som bevirker, at man ind imellem mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidsthed. Anfaldene opstår på grund af en pludselig, forbigående forstyrrelse i en større eller mindre del af hjernens [[Celle (biologi)\|celler]]. Det er ikke en egentlig [[sygdom]], men en samling af [[symptom]]er, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald, med eller uden påvirkning af bevidstheden. Næst efter [[hovedpine]], er epilepsi den hyppigste, neurologiske [[lidelse]]. I løbet af livet, vil 1 ud af 10 personer have haft et ~~[[krampe]]anfald~~epileptisk krampeanfald. I alle udviklede lande rammer epilepsi mellem 0,7 og 1 procent af befolkningen svarende til ca. 50.000 mennesker i [[Danmark]]. I [[Uland\|udviklingslandene]] rammes 4-5 gange så mange, primært på grund af de hyppigere [[Infektion\|infektioner]] i hjernen. Der er ca. 40 millioner mennesker på verdensplan, som har epilepsi.<ref>[http://socialstyrelsen.dk/handicap/epilepsi/om_epilepsi Epilepsi], ''[[Socialstyrelsen]]''</ref> ~~[[Uland\|udviklingslandene]] rammes 4-5 gange så mange, primært på grund af de hyppigere~~ [[Infektion\|infektioner]] i hjernen. Der er ca. 40 millioner mennesker på verdensplan, som har epilepsi.<ref>[http://socialstyrelsen.dk/handicap/epilepsi/om_epilepsi Epilepsi], ''[[Socialstyrelsen]]''</ref> == Typer == Line 45 ⟶ 43: Medicinsk behandling anses for at være den sikreste måde at behandle epilepsi på. Omkring 70% af alle med epilepsi bliver anfaldsfri med medicin. Behandlingens formål er at forebygge anfald. Man fjerner ikke årsagen til epilepsien, men man kan fjerne anfaldene og dermed mindske risikoen for skadelig påvirkning af hjernen.<ref>[http://www.epilepsiforeningen.dk/epilepsi/behandling/medicinsk-behandling/ Medicinsk behandling af epilepsi], ''[[Dansk Epilepsiforening]]''</ref> Nogle (formentlig cirka 3-5 procent) patienter, der ikke kan gøres anfaldsfri med [[Lægemiddel\|medicin]], kan have stor gavn af en [[Kirurgi\|operation]], hvor man fjerner det stykke af hjernen, der starter anfaldene. Har man held med dette, kan op mod to tredjedele af de svært ramte epilepsipatienter gøres helt anfaldsfrie. Hvis ikke operation kan lade sig gøre, kan man ofte mildne anfaldene med en såkaldt n. vagus-stimulator. Der er en slags [[pacemaker]], der via en stor [[Neuron\|nerve]] sender elektriske impulser til hjernen.<ref>{{Cite news \| author = Jørgen Alving \| title = EPILEPSI Line 57 ⟶ 55: == Se også == * [[Unverricht-Lundborg-syndrom]] - også kendt som ''baltisk epilepsi'' * [[Elektroencefalografi\|EEG]] * [[Neurofysiologi]]

Epilepsi: Forskelle mellem versioner