Claudius: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
linkificerer sanktvejtsdans, spastisk lammelse |
m Opsætning |
||
Linje 16:
efterfølger=[[Nero]]|
}}
'''Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus''' ([[1. august]] [[10 f.Kr.]] i Lyon – [[13. oktober]] [[54|54 e.Kr. i Rom]]) var Roms fjerde kejser.
Claudius var søn af kejser [[Tiberius]]’ broder Drusus og af [[Augustus]]’ niece Antonia. Han voksede op som kejserfamiliens sorte får, da han var plaget af stammen, halten og muskellidelser og fik kun enkelte symbolske embeder. I adskillige år var han historiker, foragtet af slægten og i fare under terroren. Efter mordet på nevøen [[Caligula]]s i januar 41 e.Kr. udråbtes den aldrende Claudius uventet til kejser i mangel af bedre, og Senatets forsøg på at genindføre republikken blev kvalt i fødslen. Hans regeringstid blev fredelig efter Caligulas tyranni og prægedes af økonomiske reformer og byggeriarbejder som vandledninger og en ny havn ved Tiberens munding. Under hans styre fik frigivne slaver for alvor adgang til ministerposter og kom til at danne et alternativ til det aristokratiske embedskorps. Blandt de nye var Pallas og [[Narcissus]]. Claudius’ egen stilling er stærkt omdiskuteret: enten er han en ren marionet eller en indflydelsesrig mand med egne meninger. Han viste stor interesse for retspleje og indtog dommersædet. Kejsermagten blev ikke svækket under ham, selv om han gav afkald på ydre fyrstepræg. Pengegaver til garden blev fast tradition ved kejserskifte.
Line 38 ⟶ 40:
{{autoritetsdata}}
{{Julisk-Claudiske}}
[[Kategori:Kejsere fra Romerriget]]
| |||