|
'''Skat i Danmark''' inkludereinkluderer betalinger til minimum to forskellige forvaltningsniveauer: [[Staten]] og kommunerne[[kommune]]rne. Statens indtægter[[indtægt]]er kommer primært fra forskellige [[Indkomstskat|personlige indkomstskatter]], [[MomsSelskabsskat|merværdiafgiftenselskabsskatten]] (MOMS), [[SelskabsskatMoms|selskabsskattenmerværdiafgiften]] (moms) og diverse afgifterandre [[afgift]]er. Kommunale skatteindtægterindtægter kommer primært fra en kommunal- indkomstskat, ejendomsskatterfra [[ejendomsskat]]ter og fra staten, som kørervia den [[kommunal udligning|kommunale udligning]] administrerer en omfordelingsmekanisme imellem fattige og rige kommuner.
Både statslig og kommunal beskatning indsamles af [[SKAT|Told og SKAT]]. Indkomstskatten varblev introduceretindført i 1903 og er nu opdelt i en statslig indkomstskat, som er progressiv med to skatteraterskattesatser ([[topskat]] og [[bundskat]]), og en kommunal indkomstskat, som er en flad indkomstskat trukketaf på altal [[indkomst]] over [[Personfradrag|personfradraget]]. Skattetrykket[[Skattetryk]]ket varforventes iaf 2013[[Skatteministeriet]] at være på 45,6 49.7% af [[BNP]] i 2015.<ref>{{Cite web|url = [http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/skattetrykket-i-danmark-20092010-2015/|title =2016 Skattetrykket i Danmark - 20092010-2015|date2016. =Skatteministeriets |accessdatehjemmeside. =Dateret 2129.10 -september 2014|website2015. =Hentet skat25.dk|publisher =oktober |last = |first = }}2015.]</ref>
== Personlige indkomstskatter ==
== Indkomstskatter ==
[[Fil:Screenshot 2014-10-26 12.27.17.png|thumb|Skattetryk i Danmark målt i procent af BNP ([[Danmarks Statistik]])|380x380px]] ▼Alle indtægter fra beskæftigelse eller selvstændig beskæftigelse beskattes med 8% før skat under navnet [[Arbejdsmarkedsbidrag|''arbejdsmarkedsbidrag'']] som trækkes på bruttolønnen. Indkomst på under 42.800 kr (skattefradrag 2014, reguleres årligt efter inflation) er indkomstskat-fri, men underlagt arbejdsmarkedsbidraget.<ref>http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133800</ref> Den statslige indkomstskat har to trækprocentsrater (bund og top). I 2014 indkomst fra 42.900 kr til 421.000 kr beskattes med en bundskat på 5,83% og indkomst over 422.000 kr beskattes yderligere 15% som er topskatten.<ref>{{Cite web|url = http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skatteberegning-hovedtraekkene-i-personbeskatningen-2014/|title = Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2014|date = |accessdate = 21/10 - 2014|website = skat.dk|publisher = |last = |first = }}</ref> Mellemskatten blev udfaset i år 2010.<ref>{{Cite web|url = http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/bund-,-mellem-og-topskatteydere-1994-2015/|title = Bund-, mellem- og topskatteydere 1994-2015|date = |accessdate = 21/10 - 2014|website = http://www.skm.dk/|publisher = |last = |first = }}</ref>
▲[[Fil: Screenshottrad 2014-10-26 12.27.17skattetryk. pngjpg|thumb|Skattetryk i Danmark målt i procent af BNP ([[Danmarks Statistik]]) |380x380px]]
Renter betalt op til 50.000 kr er fradragsberettiget og 100.000 kr for par. Rentefradraget blev beskåret i forbindelse med forårs-pakken 2.0.<ref>{{Cite web|url = http://www.bolius.dk/skattereform-saa-meget-koster-det-lavere-rentefradrag-8473/|title = Skattereform: Så meget koster det lavere rentefradrag|date = 21/10 - 2014|accessdate = |website = bolius|publisher = |last = |first = }}</ref> Kørsel til arbejde for over 24 km/dag modtager et 1,90 kr per kilometer skattefradrag. For pendlere som kører over 100 kilometer om dagen, er den sats, reduceret til kr 0,95 per kilometer.<ref>{{Cite web|url = https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1988906|title = Kørselsfradrag (befordringsfradrag)|date = |accessdate = 21/10-2014 |website = SKAT |publisher = |last = |first = }}</ref> ▼Alle indtægter fra [[beskæftigelse]] beskattes med et såkaldt [[Arbejdsmarkedsbidrag|arbejdsmarkedsbidrag]] på 8 % af bruttolønnen. Personlig indkomst under personfradraget på 43.400 kr. (2015, reguleres årligt ifølge [[satsregulering]]en) er indkomstskattefri bortset fra arbejdsmarkedsbidraget.<ref>http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133800</ref> Den statslige indkomstskat har to skattesatser (bund og top). I 2015 beskattes indkomst over 43.400 kr. med en bundskat på 5,83%. Indkomst over 459.200 kr. beskattes med yderligere 15%, som er topskattesatsen.<ref>[http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/beloebsgraenser-i-skattelovgivningen-der-reguleres-efter-personskattelovens-%C2%A7-20-2015-2016 Beløbsgrænser i skattelovgivningen der reguleres efter personskattelovens § 20 - 2015-2016. Skatteministeriets hjemmeside. 31. august 2015. Hentet 26. oktober 2015.]</ref>
Indtil 2010 fandtes også et tredje statsligt skattetrin, [[mellemskat]]ten. Den blev imidlertid afskaffet fra og med 2010.<ref>{{Cite web|url = http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/bund-,-mellem-og-topskatteydere-1994-2015/|title = Bund-, mellem- og topskatteydere 1994-2015|date = |accessdate = 21/10 - 2014|website = http://www.skm.dk/|publisher = |last = |first = }}</ref>
Skattepligtige er generelt i stand til at fradrage hans/hendes udgifter i at erhverve deres skattepligtige indkomst, selvom der er mange undtagelser fra denne regel. Almindelige lønmodtagere har meget begrænsede muligheder for at få dette skattefradrag, da det antages, at arbejdsgiveren dækker udgifter i forbindelse med den ansattes arbejde. Arbejdsgiveren vil derefter være i stand til at fradrage de fleste af disse udgifter fra sin egen skattepligtige indkomst. Desuden er fagforeningsgebyr fradragsberettigede. ▼
▲RenterRenteudgifter betalter opfradragsberettigede, tilmed forskellige regler for renteudgifter henholdsvis under og over 50.000 kr erfor fradragsberettigetenlige og 100.000 kr for par. Rentefradraget[[Rentefradrag]]et blev senest beskåret i forbindelse med forårs-pakken[[skattereform]]en i 2009 (Forårspakke 2.0 ).<ref>{{Cite web|url = http://www.bolius.dk/skattereform-saa-meget-koster-det-lavere-rentefradrag-8473/|title = Skattereform: Så meget koster det lavere rentefradrag|date = 21/10 - 2014|accessdate = |website = bolius|publisher = |last = |first = }}</ref> Kørsel[[Befordringsfradrag]]et tilmedfører, arbejdeat for transport til arbejde over 24 km/dag modtagergives et 1fradrag på 2, 9005 kr perpr. kilometer skattefradrag(2015). For pendlere[[pendler]]e som kører over 100120 kilometer om dagen, er den sats,reduceres reduceretsatsen til kr 01, 9503 perkr. pr. kilometer , bortset fra personer bosat i [[udkantskommune]]r, hvor satsen fortsat er 2,05 kr.<ref>{{Cite web|url = https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1988906|title = Kørselsfradrag (befordringsfradrag)|date = |accessdate = 2126/10 -2014 2015 |website = SKAT |publisher = |last = |first = }}</ref>
▲Skattepligtige er generelt i stand til at fradrage hans/hendes udgifter iforbundet med at erhverve deres skattepligtige indkomst, selvom der er mange undtagelser fra denne regel. Almindelige lønmodtagere[[lønmodtager]]e har meget begrænsede muligheder for at få dette skattefradrag, da det antages, at arbejdsgiveren[[arbejdsgiver]]en dækker udgifter i forbindelse med den ansattes arbejde. Arbejdsgiveren vil derefter være i stand til at fradrage de fleste af disse udgifter fra sin egen skattepligtige indkomst. Desuden er fagforeningsgebyrfagforeningskontingenter i et vist omfang fradragsberettigede.
=== Kommunal indkomstskat ===
Andre indkomstskatter omfatter den kommunale indkomstskat, der i øjeblikket2015 er i intervallet 2322,5 % - 28%27,8 % med et gennemsnit på 24,099 %. KommunalskattenKommuneskatten varierer fra kommune til kommune. Den højeste lokal indkomstskats trækprocent i 2009 er 27,80% og den laveste er 22,70%.<ref>{{cite web|urlname=kommune>[http://www.skm.dk/tal_statistikskattetal/satser/kommuneskatter#/procenteraar/?year=2009|title=SKAT2015 Totaloversigt for 2015.dk|publisher=The DanishSkatteministeriets Ministryhjemmeside. ofHentet Taxation|accessdate=2009-01-16}}26. oktober 2015.]</ref>
=== Kirkeskat ===
Medlemmer af [[Denden Danskedanske Folkekirkefolkekirke]] betaler et tillæg på 0,4% til 1,5% i [[kirkeskat]]. Satsen afhænger af kommunen. Mens kirken er en statslig institution, tællerer kirkeskat ikke i egentlig forstand en skat, da den ikke er obligatorisk for alle skatteydere. Kirkeskatten tæller heller ikke med i beregningen af [[skatteloft]]et, dvs. den maksimale trækprocentindkomstskattesats på 51.5,95 % marginalskat. Folk som ikke er medlem af den danske folkekirke, betaler ikke skatten.
=== Sundhedsbidrag ===
Et Sundhedsbidrag på 4% gælder på al indkomst over skattefri indkomst i 2015. Siden Forårspakken 2.0 bliver sundhedsbidraget lagt sammen med bundskatten med 1% om året indtil bidraget er udfaset i 2019.<ref>{{Cite web|url = http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/foraarspakke-20/skattereform-2009-foraarspakke-20-%E2%80%93-information/|title = Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 – information|date = |accessdate = |website = SKAT|publisher = |last = |first = }}</ref> ▼
▲Et Sundhedsbidrag[[sundhedsbidrag]] på 4 % gælderi på2015 pålægges al indkomst over skattefri indkomst i 2015personfradraget. SidenIfølge ForårspakkenForårspakke 2.0 bliver sundhedsbidraget efterhånden lagt sammen med bundskatten med 1% om året indtil bidraget er udfaset i 2019.<ref>{{Cite web|url = http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/foraarspakke-20/skattereform-2009-foraarspakke-20-%E2%80%93-information/|title = Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 – information|date = |accessdate = |website = SKAT|publisher = |last = |first = }}</ref>
=== Maksimum trækprocent ===
Summen af alle indkomstskatters procentsatser (statslige indkomstskat, kommunal indkomstskat og sundheds-bidrag) kan ikke overstige 51,5%.<ref>{{cite web|url=http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133800|title=SKAT.dk|publisher=The Danish Ministry of Taxation|accessdate=2010-07-18}}</ref> Inkluderes arbejdsmarkedsbidraget på 8%, som trækkes på al indkomst først (hvilket derved reducere den mængde som der betales en skat på 51.5% af) vil den maksimale trækprocent inkluderet arbejdsmarkeds bidraget være: ▼
=== Maksimal indkomstskattesats ===
<math>1*0.08+(1-0.08)*0.515=0.5538=55.38%</math> ▼
▲Summen af alle indkomstskatters procentsatser ( statsligestatslig indkomstskat, kommunal indkomstskat og sundheds-bidragsundhedsbidrag) kan ikke overstige 51, 595 % (2015).<ref> {{cite web|url=[http://www. skatskm.dk/ SKATskattetal/satser/kommuneskatter#/aar/2015 Personskatteloven. aspx?oId=133800|title=SKAT Skatteministeriets hjemmeside. dk|publisher=The DanishDateret Ministry8. ofoktober Taxation|accessdate=2010-07-18}}2015. Hentet 26. oktober 2015.]</ref> Inkluderes arbejdsmarkedsbidraget på 8 %, som trækkes påpålægges al indkomst først (hvilket derved reducerereducerer den mængde som der betales en skat på 51 .5,95 % af) , vil den maksimale trækprocentmarginalskat inkluderetinklusive arbejdsmarkeds bidragetarbejdsmarkedsbidraget være:
== Ejendomskat ==
Den danske ejendomsskat (grundskyld) er en skat på en ejendoms værdi, der beskatter basisværdien af grunden i henhold til enten: ▼* Den samlede værdi af ejendommen minus værdien af forbedringer. ▼
▲<math>1*0 .,08+(1-0 .,08)*0 .515,5195=0 .5538,55794=55 .38,794 %</math>
* Værdien af ejendommen sidste skatteår, justeret i forhold til vækst/tilbagegang procent på boligmarkedet.
Den af disse to som er den laveste er hvad ejendomskatten beregnes på.<ref>http://www.tax.dk/pjecer/ejendomsskat.htm</ref><ref name=":5">http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648149</ref> Skatten er i 2013 imellem 1,6 og 3,4% af boligens anslåede værdi,<ref name=":5" /> selv om nogle enkelte ejendomme kan betale mere eller mindre. Indtægt fra salg af ejendom, hvis der er nogen friværdi - beskattes ikke, da marginalskatten på kapitalindkomst fra boligopsparing i Danmark er omkring 0 procent.<ref>[http://www.dors.dk/sw5855.asp Danish Economic Councils Spring Report 2008 English Summary, p. 11]</ref> ▼== Ejendomsskat ==
{{Uddybende|Ejendomsskat}}
▲Den danske ejendomsskat (grundskyld) er en skat på en ejendoms værdi,grundværdi. der beskatter basisværdien af grunden i henhold til enten:
▲* Den samlede værdiGrundværdien af ejendommen minus værdien af forbedringer .
* Den afgiftspligtige grundværdi af ejendommen sidste skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent
▲DenSkatten afberegnes disseud to som erfra den laveste eraf hvadde ejendomskattento beregnes påværdier.<ref>http://www.tax.dk/pjecer/ejendomsskat.htm</ref><ref name=":5">http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648149</ref> Skatten er i 20132015 imellem 1,6 og 3,4% af boligens anslåede værdi ,.<ref name= ":5" kommune/> selv om nogle enkelte ejendomme kan betale mere ellerEn mindreevt. Indtægtindtægt fra salg af ejendom , hvis der er nogen friværdi -(kapitalgevinst) beskattes ikke , da. marginalskattenMarginalskatten på kapitalindkomst fra boligopsparing i Danmark er omkring 0 procent.<ref>[http://www.dors.dk/sw5855.asp Danish Economic Councils Spring Report 2008 English Summary, p. 11]</ref>
== Moms ==
Danmark indførte i 1962 en skat på salg af varer og servicer på 9% under navnet OMS (omsætningsafgift) som skulle betales af sælgeren af varen (som så ville overfører dette til forbrugeren i form af højere priser).<ref name=":0">Dansk politik A-Å, Kaare R. Skou ▼</ref> Den blev senere afskaffet i 1967 samtidig med man indførte en ny skat på 10% og under navnet MOMS (merværdiafgift), som i istedet skulle betales af køberen.<ref name=":0" /> ▼
▲Danmark indførte i 1962 en skatafgift på salg af varer[[vare]]r og servicer[[tjeneste]]r på 9 % under navnet OMS (omsætningsafgift) , som skulle betales af sælgeren af varen (som så ville overføreroverføre dette til forbrugeren i form af højere priser).<ref name=":0">Dansk politik A-Å, Kaare R. Skou
Den blev med tiden hævet til den nuværende momsrate på 25% i 1992.<ref>{{Cite web|url = https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135905|title = Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven)|date = |accessdate = |website = retsinformation.dk|publisher = |last = |first = }}</ref> Den danske moms er nu underlagt EU-direktiver for merværdiafgiftsordninger. I Danmark er momsen generelt på én sats med få undtagelser og er ikke opdelt i to eller flere satser, som i andre lande (bl.a. Tyskland), hvor reducerede satser gælder for essentielle goder såsom fødevarer. Momsen i Danmark er en af de højeste rater sammen med [[Skat i Norge|Norge]] og Sverige. ▼▲</ref> Den blev senere afskaffet i 1967 samtidig med at man indførte en ny skat på 10 % og under navnet MOMS (merværdiafgift), som i istedetstedet skulle betales af køberen.<ref name=":0" />
▲Den blev med tiden hævet til den nuværende momsratemomssats på 25 % i 1992.<ref>{{Cite web|url = https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135905|title = Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven)|date = |accessdate = |website = retsinformation.dk|publisher = |last = |first = }}</ref> Den danske moms er nu underlagt [[EU- direktiverdirektiv]]er for merværdiafgiftsordninger. I Danmark er momsen generelt på én sats med få undtagelser og er ikke opdelt i to eller flere satser, som i andre lande (bl.a. [[Tyskland ]]), hvor reducerede satser gælder for essentielle goder såsom fødevarer[[fødevare]]r. Momsen i Danmark er en af de højeste ratersatser sammen med [[Skat i Norge|Norge]] og [[Sverige ]].
En række af tjenesterne har dog en reduceret moms, foreksempelfor eksempel offentlig transport af private personer, sundhedsvæsenetsundhedsydelser, forlagsvirksomhed, aviser[[avis]]er, leje af lokaler (udlejeren kan dog frivilligt registrere til at betalerbetale moms, bortset fra beboelseslokaler), og rejsebureauvirksomhed. Enkelte servicer og tjenester er undtaget momsen, hvilket inkludereinkluderer sundshedssektorensundhedssektoren, kunstnerisk virksomhed, salg af fast ejendom, velgørenhed og undervisning.<ref>[http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=70157 Momsfri ydelser]
</ref>
|-
|}
== Andre skatter ==
Af andre danske skatteindtægter spiller bl.a. forskellige [[punktafgift]]er, [[pensionsafkastskat]], [[ejendomsværdiskat]]ten og arveafgifter en vis rolle.
== Se også ==
* [[Skat]]
* [[Indkomstskat]]
* [[Marginalskat]]
* [[Progressiv skat]]
* [[Regressiv skat]]
== Referencer ==
| 