Tikøb Kommune: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 283:
Tikøb Kommune vedtog i [[1947]] en [[dispositionsplan]], der lagde grunden til en stor bebyggelsesvækst, fortrinsvis på Sydkysten men også i en vis udstrækning på Nordkysten. Inde i landdistriktet var kun [[Kvistgård|Kvistgaard]] udpeget til at få såkaldt byudvikling i form af en udbygning af et industriområde. Dispositionsplanen blev underkastet en revision i 1957, der resulterede i en ny og mere omfattende dispositionsplan for Espergærde, der havde udviklet sig til kommunens største by og som omtrent samtidig blev hovedsæde for sognerådet. I forlængelse heraf blev udarbejdet partielle byplanvedtægter for boligområder, blandt andet i [[Tibberup]].
I anden halvdel af 1950-erne blev Espergærde for alvor inddraget i byudviklingen i form af en stigende tilflytning. I henhold til en undersøgelse foretaget af kommunen kom i tiden 1954-59 10% fra Helsingør, 45% af tilflytterne fra Københavnsregionen og 45% fra det øvrige land. Kun få havde arbejde i byen: 40% arbejdede i Helsingør, 40% i Storkøbenhavn, 12% i det øvrige Nordøstsjælland og kun 8% i byen.<ref>Snerup Rud (1995), s. 21</ref> Dette førte til, at kommunen sigtede mod at udvikle stedlige arbejdspladser.
[[Fil:Den Hvide By i Espergærde.jpg|thumb|Den hvide by i Espergærde.]]
I [[1960]] vedtoges en ny [[dispositionsplan]] for Espergærde<ref>''Dispositionsplanens forudsætninger. Espergærde by. revision 1960'' (Tikøb kommune 1960)</ref>, og nu byggedes etageboliger og villaer i stort omfang. Desuden udlagdes et industriområde i den vestlige del af det planlagte byområde. I 1960-erne skete en voldsom udbygning af Espergærde, hvis indbyggertal voksede fra 4.000 til næsten 10.000 indbyggere. Mest markant var opførelsen af byområdet "Den hvide by", igangsat 1962 på den tidligere landbrugsejendom Søbækgårds jorder, omfattede 46 kædehuse, etagehuse i 3 etager og et samlet butiks- og servicecenter. Desuden blev der i den vestlige del af det nye byområde udlagt et større erhvervsareal.<ref>Anne Majken Snerup Rud: "Espergærdeliv - Øresundsbyen Espergærde - et led i en større helhed" (Helsingør Kommunes Museer, Årbog 1995; Helsingør 1996; ISSN 0108-0393; s. 10-13</ref>
Især i 1960’erne opkøbte kommunen adskillige landbrugsejendomme og lod derefter arealerne byggemodne eller solgte dem til en bygherre, der lod arealerne bebygge, således [[Borupgård (Sthens Sogn)|Borupgård]] ved [[Snekkersten]] og Bøgehøjgaard ved Hornbæk. Andre ærværdige landbrugsejendomme blev opkøbt med henblik på udnyttelse til andre offentlige formål, bl.a. [[Sindshvile]] ved Kvistgaard.
| |||