Krogerup: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: Sprogret Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 8:
Området og herregårdsmarkerne omkring Krogerup, der er et attraktivt udflugtsmål, er omfattet af den såkaldte Kellerisfredning.<ref>se [http://www.dn.dk/fredensborg hæftet "Fremtidens natur i Fredensborg Kommune"]</ref> Krogerup Avlsgaard råder over 80 ha agerjord, der dyrkes økologisk, hvortil kommer 220 ha kommunal forpagtet landbrugsjord. Gården indgår i et driftsfællesskab, der i alt omfatter 1000 ha landbrugsjord og 375 ha skov.
== Historie ==
Kraagerup har aldrig haft fri hovedgårdstakst.
Gården tilhørte 1652 Peder Christensen, hvis yngste datter Kirsten Pedersdatter 1656 blev gift med [[Hans Rostgaard]] (død 1684), som samme år blev ridefoged i [[Kronborg Amt]]. Rostgaard købte medarvingerne ud og blev således gårdens ejer, men Krogerups jorder, for det meste hørende til Ebbekjøbs Gods, skænkede [[Frederik III]] ham og hans arvinger 1661 til fri evindelig brug, "''ligesom alle andre fri Mænd deres Gaarde og Jordegods her udi Riget friest haver at nyde''", på grund af hans fortjenester under [[Karl Gustav-krigene|svenskekrigen]]; tillige blev han forvalter over Kronborg Amt og kongelig fiskemester. Ved sit 3. ægteskab 1674 med Dorthe Rhode, enke efter fyrforvalter Peder Jensen Grove til Nellerup, fik han også [[Anholt]]. Han deltog i det mislykkelige forsøg på at tilbageerobre [[Kronborg]] fra svenskerne. Det sted i [[Danstrup Hegn]] tæt ved landevejen, hvor Rostgaard for at vildlede sine forfølgere skød sin hest og kastede sin hat og kappe i vandet, blev siden markeret med en mindesten. Under Hans Rostgaards søn, den bekendte [[Frederik Rostgaard]] (død 1745), blev Krogerup plyndret af de svenske, da [[Karl XII]] i 1700 gik i land lidt nord for [[Humlebæk]], ved [[Tibberup Bakke]], hvorfor [[Frederik IV]] fritog gården for alle slags skatter.
Frederik Rostgaards datter og arving, Konradine Sophie, var gift med ritmester [[Maase|van der Maase]] (adlet 1712, død 1728), en søn af den lærde hofpræst dr. Masius, og derved kom Krogerup til sidstnævnte familie. Af sine godser: Krogerup og øerne [[Sejerø]], [[Nekselø]] og Anholt oprettede Frederik Rostgaard 8. juni 1741 et [[stamhus]], som hans datters sønnesøn, kammerherre, staldmester [[F.A.A. von der Maase]] ved bevilling af 10. december 1800 fik tilladelse til at sælge mod at oprette en Fideikommiskapital. Anholt er dog forbleven i familien v. d. Maases besiddelse.
Krogerup med 26 tønder [[hartkorn]] under selve gården og 71 tønder bøndergods solgtes 1804 for 74.000 R. C. til generalinde P. Sehested, født [[Fabritius de Tengnagel]]. I 1813 solgtes gården igen af hende, dog kun med 13 tønder bøndergods, for 120.000 R. C. til [[konferensråd]] C. Brun, i hvis families besiddelse den senere var, således omkring århundredeskiftet (1900) hofjægermester O. Brun til [[Sæddingegaard]].
==Ejere af Krogerup==
| |||