Sykes-Picot-aftalen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎Indholdet: rettet intern henvisning
m mindre sproglig opstramning
Linje 1:
[[Fil:Sykes-Picot-1916.gif|thumb|right|300px|Franske og britiske intressesfærer ifølge Sykes-Picot-aftalen]]
 
'''Sykes-Picot-aftalen''' var en hemmelig aftale indgået i 1916 mellem [[Frankrig]], [[Storbritannien]] og [[Rusland]]. Den handlede om, hvorledes, det [[Osmanniske rige]] skulle opdeles efter [[1. verdenskrig]]. Aftalen fik navn efter sir [[Mark Sykes]], en britisk underrettelseofficerunderretningsofficer, og den franske [[diplomat]] [[Francois Georges-Picot]].
 
== Offentliggørelsen ==
 
Aftalen offentliggjordes ikke, før, at [[bolsjevik]]kerne åbnede de zarrussiske arkiver. Afsløringen af indholdet publiceredes først i [[Izvestija]] og [[Pravda]] den [[23. november]] [[1917]]. Nogle dage senere blev aftaleteksten gengivet i [[The Manchester Guardian]]. For de indblandede parter var afsløringen pinlig og vakte tiltagende misstemning mellem parterne og araberne. Araberne var af englænderne blevet lovet (eller i det mindste foregøglet af englænderne) en selvstændig arabisk statsdannelse, hvis de gjorde oprør mod tyrkerne. Støtte herfor fik de blandt andre af obersten [[T. E. Lawrence]].
 
== Indholdet ==
 
I aftalen tilkendtes Frankrig blandt andet [[Syrien]], [[Libanon]], [[Kurdistan]], det nordlige [[Irak]] og [[Mosul]]. Rusland skulle overdrages [[Konstantinopel]], de tyrkiske stræder og det osmanniske [[Armenien]]. Storbritannien fik området svarende til det senere [[Jordan]], det sydlige [[Irak]] samt et mindre område ved [[Haifa]]. Af andre arabiske områder, som havde indgået i det sammenfaldne osmanniske rige skulle der dannes en konføderation af arabiske stater. Hvem, som skulle få kontrollen over området, omfattende [[Palæstina]], skulle afgøres senere. Aftalen lå til grund for [[freden i Sèvres]], men virkeliggjordes ikke helt. [[Lausanne-traktaten|Freden i Lausanne]] 1923 indebar yderligere rettelser i den oprindelige aftale.
 
De begivenheder, som skete forud for aftalens indgåelse, og begivenhederne siden hen, er ligehar siden været yderst omstridte og danner til dels grundlaget for de senere forhold i [[Mellemøsten]]. Parallelt med forhandlingerne med blandt andet arabernes ledere [[sharif]] [[Hussein bin Ali]] og [[Faisal 1. af Irak|emiren Faisal]] pågikforegik der forhandlinger med repræsentanter for [[zionisme|zionistrørelsen]] [[Chaim Weizmann]] om en palæstinensisk stat.
 
== Litteratur ==