Spedalskhed: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Historie: Mere om spedalskhed i oldtiden.
→‎Historie: Om etymologi.
Linje 1:
'''Spedalskhed''', også kaldt '''lepra''' (det [[videnskab]]elige navn), er en [[infektion]]ssygdom forårsaget af lepra-bacillen ''[[Leprabaksille|mycobacterium leprae]]''. Sygdommen har været kendt længe, men [[bakterier|bakterien]] blev første gang beskrevet i [[1873]] af den [[Norge|norske]] læge [[Gerhard Henrik Armauer Hansen]], og dette var første gang en [[mikroorganisme]] blev identificeret som årsag til en kronisk sygdom, og anden gang for en sygdom i det hele taget. Infektionen kan behandles, men følgetilstandene er kroniske. Man har to hovedformer for sygdommen, [[tuberkulose|tuberkuloid]] form, også kaldt glat spedalskhed, og lepromatøs form, som også er kaldt knudet spedalskhed.
 
== Etymologi ==
Ordet spedalskhed kom i brug ved [[middelalderen]]s slutning og stammer fra [[norrønt]] ''spilltr'', en sammentrækning af de tre sidste stavelser i det [[latin]]ske udtryk ''morbus hospitalis'' (sygdommen, der fik folk på [[hospital]]et). På [[Vestlandet]] i [[Norge]] holdt udtrykket sig helt frem til 1900-tallet i form af ordene ''spilt'' og ''spiltsjuk''. <ref>Bjørn Godøy: ''Ti tusen skygger'' (s. 8), forlaget Spartacus, ISBN 978-82-430-0612-6</ref> Fra ældre dansk kendes formerne ''spitalsk, spidalsk, spedelsk''. <ref>http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=spedalsk</ref>
 
== Historie ==
Line 5 ⟶ 8:
[[Gilbertus Anglicus]] ([[1180]]–[[1250]]) var den første, der fandt ud af, at [[kopper (sygdom)|kopper]] og spedalskhed er smitsomme sygdomme i sit værk ''Compendium Medicinae''.
 
Et 4.000 år gammelt [[skelet]] fra [[Indien]] er det ældste bevis for sygdommen. <ref>http://www.sciencedaily.com/releases/2009/05/090526202805.htm</ref> Verdens første medicinske håndbog, [[papyrus]] Ebers <ref>http://global.britannica.com/topic/Ebers-papyrus</ref> fra omkring 1550 f.Kr, omtaler den ondartede hudsygdom ''ukhedu'' (det [[koptisk]]e navn for spedalskhed er ''tseht''); men denne er ikke sikkert identificeret som spedalskhed. Man har undret sig over, at der er fundet meget få [[mumie]]r med tegn til sygdommen, eftersom [[Lucretius]] (99-55 f.Kr) påstod, at ''elephas'' (= spedalskhed) kom fra [[Egypten]]. Imidlertid er det tænkeligt, at spedalske egyptere døde på isolerede steder og slet ikke blev [[Mumificering i det gamle Ægypten|mumificerede]]. <ref>http://ldolphin.org/leprosy.html</ref> Papyrus Ebers anbefaler et opkog af [[løg]], havsalt og [[urin]] mod hudpletterne, som sygdommen ''ukhedu'' frembragte; og folk på [[Vestlandet]] i [[Norge]] anvendte så sent som i 1800-tallet urin som et middel mod spedalskhed. <ref>Bjørn Godøy: ''Ti tusen skygger'' (s. 29), forlaget Spartacus, ISBN 978-82-430-0612-6</ref>
 
[[Hippokrates]] kaldte sygdommen "den [[fønikisk]]e syge", mens [[Galen]] kaldte den ''elephantiasis'', idet mange af de syge udvikler en [[pergament]]agtig hud, der minder om [[elefant]]ens. I [[Europa]] hørte man kun lidt om den, indtil [[Pompejus]]' hær bragte den med sig tilbage efter hans [[Syrien|syriske]] krig i 61 f.Kr; derefter er den beskrevet af Soranus, Areteus og andre af [[antikken]]s forfattere. <ref>http://www.internationalstandardbible.com/L/leper-leprosy.html</ref>
Line 14 ⟶ 17:
I [[tredje Mosebog|3. mosebog]] kap.&nbsp;13, er der udførlige beskrivelser af, hvordan [[præst]]en skal forholde sig til patienter med hudsygdom. [[Bibelen]] beskriver sygdommens kendetegn, men ikke dens årsager. Behandlingen bestod i at isolere den syge, der blev defineret som "uren" - et begreb, der gennemsyrer [[Mosebøgerne]], hvor alt rent er efter Guds vilje, mens det urene rammes af Hans vrede.
 
Særlig udbredt i Europa var den efter [[korstog]]ene, og i [[middelalderen]] blev der oprettet en række [[hospital]]erhospitaler, [[leprosarium|leprosarier]], for spedalske. Det var i næsten alle tilfælde [[Den katolske kirke]], som drev sygehusene, og mange [[munk]]e og [[nonne]]r følte et specielt kald til at hjælpe de spedalske, til trods for at de udsatte sig selv for stor smittefare. Finansieringen kom i mange tilfælde fra en lokal [[adel]]smand. Dette fortsatte også efter middelalderen; de katolske [[missionær]]er var gerne de første og mange steder de eneste, som oprettede leprosarier. Fra [[England]] kendes 300; i [[Frankrig]] var der i [[1226]] mere end 2.000. I [[Norge]] åbnede det første leprosarium, St. Katharina i [[Bergen]], i slutningen af 1200-tallet. <ref>Bjørn Godøy: ''Ti tusen skygger'' (s. 31)</ref>
 
I [[1225]] var der op mod 19.000 leprosarier i Europa. Love blev indført for at begrænse de spedalskes bevægelsesfrihed, og de som kunne gå rundt og tigge, skulle varsle hvor de var med bjælder. I middelalderen var den normale kristne opfattelse, at selv om de spedalske var forbandede af mennesker, så var de elsket af [[Gud]]. Flere ordener blev stiftet i [[det hellige land]] på 1100-tallet; den mest forunderlige var måske [[Lazarus]]-ordenen, som fortrinsvis tog spedalske op. Først og fremmest var den en orden, som drev leprosarierne, men i tilfælde af [[krig]], drog de spedalske [[ridder]]e i kamp på lige fod med riddere fra andre ordener.<ref>Kurt Villads Jensen: ''Korstogene'' (s. 48), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref>
 
Mest udbredt var sygdommen i Europa i [[1200-tallet]], i 1500- og [[1600-tallet]] mindskes antallet af syge, og i [[1700-tallet]] havde sygdommen mindre betydning i Europa. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at de syge blev isoleret, og at de var særligt udsat for andre smitsomme sygdomme. VedStraks ankomstenspedalskhed tilblev visseopdaget leprosarierhos en person i 1200-tallet, blev deren læst sjæle"adskillelses[[messe]]" forafholdt af præsten ved den syges bolig før [[menighed]]en fulgte vedkommende, datil patienternedet blevnye betragtettilholdssted. Messen indeholdt formaninger som levende"''Jeg dødeforbyder dig nogensinde at gå ind i en kirke, et [[kloster]], et marked, en [[mølle]], en torvplads eller en folkeforsamling...{{kildeJeg mangler|dato=Ugeforbyder 19dig at vaske dine hænder eller vaske tøj eller drikke fra nogen bæk eller springvand, 2009}}medmindre du anvender dit eget krus eller øse.''" <ref>http://www.priory.com/history_of_medicine/leprosy.htm</ref>
 
I [[middelalderen]] var megen [[overtro]] forbundet med en række sygdomme. Nogen mente, at [[Satan|djævelen]] havde forårsaget [[pest]]en, og [[jøder]] og spedalske var [[djævel]]ens medhjælpere. Drab på jøder og spedalske forekom flere steder i Europa. Betegnelsen spedalsk inkluderede sandsynligvis en række ikke-smitsomme hudsygdomme som [[eksem]] og [[psoriasis]], og andre smitsomme sygdomme som kopper og sekundær [[syfilis]]. Det er vigtigt at vide i forhold til historiske tekster og omtale, da det, der i dag er spedalskhed, er en infektion med ''mycobacterium leprae'', ikke nødvendigvis var den samme som den bibelske spedalskhed.